Roendeportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Oplysningsråd i Norddjurs Kommune

Et oplysningsråd har netop set dagens lys i Norddjurs Kommune. Oplysningssamvirket i Grenaa Kommune havde taget de indledende skridt til at indkalde samtlige oplysningsforbund i den ny Norddjurs Kommune til et møde om aftenskolernes fremtid.

Her blev man hurtigt enige om, at det var en rigtig god idé at samle sig i et Oplysningsråd, hvorfor der netop har været afholdt stiftende møde på rådhuset i Nørre Djurs Kommune.
Formålet med Oplysningsrådet er: At varetage de tilsluttede foreningers interesser i forhold til de offentlige myndigheder og andre - specielt økonomisk og politisk. At repræsentere de tilknyttede foreninger over for myndigheder og institutioner. At formidle den nødvendige kontakt til udbygning og vedligeholdelse af offentlige anlæg og lokaler, der stilles til rådighed for fritidsundervisningen. At styrke de tilsluttede foreningers muligheder for at udøve deres virksomhed.
Der blev nedsat en bestyrelse på 5 personer:
Som formand blev Peter Frederiksen fra FOF-Djursland valgt, som næstformand og kasserer Anton Kristensen fra LOF-Djursland, Tom Mortensen fra SFOF i Grenaa, Lise Bertelsen fra Ældre Sagen i Grenaa og Tove Højlund fra AOF-Rougsø. Til bestyrelsen som tilforordnet skoleleder valgtes Lene Fribo, FOF-Djursland.
Bestyrelsen går straks i gang med at nærlæse rapporten »Kultur, fritid og folkeoplysning i Norddjurs Kommune« og forventer en god dialog med Sammenlægningsudvalget vedrørende aftenskolernes fremtid.

Kilde: Grenaa Bladet

sof


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam