Dagplejedag på
onsdag d. 10/5
Så er foråret kommet for alvor, og det er ensbetydende med, at det atter er tid til den årlige dagplejedag i Grenaa. Det sker onsdag den 10. maj - ikke kun i Grenaa, men faktisk over hele landet.
I år er det Solsikkegruppen, som står for arrangementet og gruppen har valgt temaet karneval.
I Grenaa mødes dagplejerne og deres dagplejebørn på Torvet ved Turistkontoret klokken 9.30. Her begynder man med en fællessang, hvorefter man går i samlet optog - med musikalsk ledsagelse af friskolen og musikpædagog Annette Møs - til Kulturhuset Pavillonen i Grenaa.
I kulturhuset vil Annette Møs underholde indtil der skal serveres boller og juice.
Senere spises den medbragte mad inden man går og triller hjemad for at give børnene en velfortjent middagssøvn.
Kilde: Grenaa Bladet
sof