Så er den ravruskende gal igen. Leslie Nielsen er De Forenede Staters præsident, marsboerne angriber og en hjemmesygeplejerske ved navn Cindy Campbell holder hele verdens skæbne i sine hænder. Det kan kun betyde en ting: En ny film i Scary Movie-serien, den fjerde. Og Grenaa Kino har den på plakaten fra og med onsdag den 10. maj.
Anna Faris vender tilbage som den renhjertede, uskyldige Cindy, mens Regina Hall er tilbage som hendes smålumre veninde Brenda. Når de ikke flygter fra invasionen fra rummet sammen med den heltemodige, men desværre også temmelig indskrænkede Tom Ryan, risikerer de at løbe ind i den gale morder fra »Saw«, ondskaben i »The Grudge«, homoseksuelle cowboys fra »Brokeback Mountain« eller isolationistiske særlinge i »The Village« - inkl. landsbytosse og en »blind bombshell«, Carmen Electra.
David Zucker har sat plots og personer fra det seneste Ã¥rs gysere og science fiction film (og en hel del personer, der ikke hører hjemme nogen af stederne) stævne i endnu en latterfest i det gode gys’ navn: Scary Movie 4.
Kilde: Grenaa Bladet
sof