Banerne er sat i stand og vimplen gik til vejr søndag d. 30. april i Grenaa Tennisklub. Bestyrelsen har taget flere initiativer for at få en god start på sæsonen i år.
Juniortræningen - det er tirsdag og/eller onsdag kl. 15.30 til 17.30 - er en vigtig del af klubbens aktiviteter. I år er der som noget nyt træning for juniorer fra badmintonklubben, der gerne vil svinge ketsjeren om sommeren. Mogens Buhl Christensen og Ole Dam står for dette initiativ.
For seniorer er der også nyt. Jørgen Olesen har været igangsætter. To gange om ugen - tirsdag og torsdag, fra kl. 18.30 til 20.00 - vil klubbens instruktører være på anlægget til at tage sig af nye medlemmer. En gang om måneden vil der blive arrangeret en fællesturnering.
Der vil blive holdt Åbent hus-arrangement tirsdag d. 16. maj og torsdag d. 18. maj - begge dage fra kl. 18.00 til 19.30. Derefter kan man fortsætte i en prøveperiode på en måned for 100 kr. og se, om tennis er noget, man vil kunne føle sig til rette med og få fornøjelse af.
Torsdag d. 11. maj og torsdag d. 1. juni, fra kl. 18.30 til 20.30 vil RGI’s amtsinstruktører stÃ¥ for træningen. Den første gang fokuseres der pÃ¥ grundslag, og anden gang kommer det til at dreje sig om doublespillet.
Som noget nyt introducerer klubben i år kontingent med familierabat. Det er erfaringen, at det styrker klublivet, når både børn og forældre er aktive i klubben.
Seniortræningen sommeren igennem er tirsdag og torsdag fra kl. 18.30 til 20.00.
Kilde: Grenaa Bladet
sof