Roendeportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Wellness på Østeralle i Ebeltoft

Der er fremover fokus på skønhed og velvære fra inderst til yderst på Østeralle 23 i Ebeltoft idet tre kvinder den 1. maj åbnede dørene i helt nye rammer..

Huset har hidtil fungeret som iværksætterhus for nystartede virksomheder, men de nye lejere betaler husleje på normale vilkår og har ikke søgt midler hos fonde eller kommuner til opstart af deres virksomheder.

Jeg er blevet meget glad for mit tilhørsforhold til huset, hvor jeg har haft iværksættervejledning siden september 2005, fortæller Ingrid Carlslund, der til daglig arbejder som erhvervskonsulent på Grenaa Tekniske Skole. Da det nuværende lejemål udløb pr. 30. april, overvejede jeg derfor, hvad faciliteterne kunne bruges til. Det var vigtigt for mig at finde virksomheder, som kunne supplere hinanden fremfor at konkurrere. Selv om det er individuelle virksomheder, der starter op den 1. maj op er de jo fælles om en del af faciliteterne.

Der har da også været stor enighed om at udarbejde fælles retningslinier for udbudet af produkter og serviceydelser, så virksomhederne kommer bedst muligt fra start. Udover at man fortsat vil kunne få iværksættervejledning, vil huset fremover tilbyde bl.a. skønhedspleje og kropsterapi. Inden længe suppleres med psykoterapi og coaching. I fællesarealerne vil der være skiftende udstillinger af lokale kunstnere.

Lilian Schneider-Christensen, Clinic Comfort er ikke nogen nybegynder indenfor skønhedspleje. Hun har i mange år haft virksomhed i Hørsholm, men flyttede for ca. 1½ år siden til Ebeltoft for at være i nærheden af sine børnebørn. Efter 20 år i branchen er det svært at give slip på sit arbejde og kontakten med klienterne, siger Lilian Schneider.

På Clinic Comfort vil Lilian primært arbejde med ansigts- og kropspleje, men har ikke helt glemt makeuppen, da hun er makeup artist fra Paris og farve-/stilkonsulent fra C:M:B. Lilian har investeret i forskellige nye maskiner, som kan give lift til ansigt og hals uden kniv. Desuden tilbydes en lang række kropsbehandlinger, som aktiverer stofskiftet og øger fedtforbrændingen bl.a. bodywrapping og massage med sugekopper.

På klinikken bruger Lilian den eksklusive hudplejeserie Comfort Zone, der er en kombination af plante- og havalgeestrakter, essentielle olier og højteknologisk bioteknologi. Serien har været i Danmark i 3 år og blev januar 2006 kåret til bedste spaprodukt i Europa. Det er naturligvis også muligt at købet produktet, så man kan holde huden bedst muligt ved lige.

Med mine mange års erfaring er alle klienter i gode hænder og kan derfor trygt overlade både ansigt og krop til mig, slutter Lilian.

Susanne Høxbro, Kropsterapeutisk Klinik vil være et velkendt navn for mange, idet hun de seneste år har haft klinik i bl.a. Øer Maritime Ferieby og sideløbende har givet massage hos en kiropraktor i Ebeltoft og Rønde.

Susanne er både uddannet fysiurgisk massør og Nordlys Massør og Terapeut, og vil i den nye klinik tilbyde forskellige former for massage. Som noget nyt tilbyder jeg en kombination af massage og individuel instruktion i øvelser, der er tilpasset netop dig, så du kan blive mere opmærksom på dit fysiske velbefindende, siger Susanne. Du lærer, hvilke øvelser, der vil være helbredsfremmende for netop dine problemområder.

Gennem mit job som massør hos kiropraktoren, har jeg mødt mange mennesker med smerter i bevægeapparatet pga. uhensigtsmæssig brug af kroppen. Jeg vil derfor også tilbyde undervisning i styrkelse af kroppen og starter op allerede her fra starten med holdundervisning – det kan nemlig være svært selv at komme i gang. Undervisningen vil foregå i små hold, hvor der bl.a. fokuseres på styrkelse af kroppens muskler, smidiggørelse af kroppen, opløsning af spændinger, balance og stabilitet og naturligvis velvære og mindre stress.

Kilde: ica

ica


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam