På fredag den 19. maj er der Danmarkspremiere på »Da Vinci Mysteriet« med Tom Hanks i hovedrollen. Grenaa Kino er blandt de danske biografer, der kan vise filmen på selve premiere-dagen.
 På fredag den 19. maj er der Danmarkspremiere på »Da Vinci Mysteriet« med Tom Hanks i hovedrollen. Grenaa Kino er blandt de danske biografer, der kan vise filmen på selve premiere-dagen.
|
Den amerikanske film, baseret på Dan Browns mega-sælgende roman, foregår da også i Europa og har sit udgangspunkt i Frankrig. I Paris - og helt præcist Louvre.
Det er nemlig på Louvre, man finder liget af museumsdirektør Jacques Saunière. Den amerikanske forsker og professor i religiøs symbolik, Robert Langdon (Tom Hanks), bliver i den forbindelse kontaktet af en politimand Collet (Etienne Chicot), idet hans navn sættes i tæt forbindelse med den myrdede. Og Langdon kendte da også den afdøde ganske godt. Hans besøg i Byernes By var sådan set på initiativ fra blandt andre Saunière - og han skal efter planen holde et foredrag om hedenske symboler i Chatres Katedralen.
I stedet bliver han i første omgang sat til at hjælpe politiet, nu med kommissær Bézu Face (Jean Reno) i spidsen. Museumsdirektøren har tilsyneladende forsøgt at sende et vigtigt signal kort før han døde. Det signal og det symbol kan Langdon måske tyde.
Inden han når så langt, og inden han lokkes i politiets fælde som hovedmistænkt for mordet, reddes han af den unge franske politi-kryptograf Sophie Neveu (Audrey Tautou).
Den ene mystiske meddelelse følger den anden - centralt står Leonardo Da Vinci, Den Hellige Gral og en hemmelig loge, Priory of Sion, som gennem årene har haft endog særdeles prominente logebrødre.
Robert og Sophie er pludselig på vild flugt både fra politiet og, finder de ud af, den brutale munk Silas (Paul Bettany), som er udsendt af det rabiate og hemmelige trossamfund »Opus Dei«, der ledes af biskop Aringarosa (Alfred Molina).
Langdon og Sophie må have hjælp. Den engelske rigmand og historiker Sir Leigh Teabing (Ian McKellen) er en oplagt partner. Han bor lidt uden for Paris i Château Villette, og dér kan de skjule sig. Indtil videre.
Men det er svært at flygte - samtidig med, at man skal løse indviklede historiske gåder.
Dan Browns roman er en af litteraturhistoriens helt store bestsellere. Den er samtidig en af de mest debatterede, diskuterede og beskrevne romaner i nyere tid. Ikke mindst fordi den benytter sig af en række faktuelle elementer, som den fører ind i en fiktiv sammenhæng.
Både steder (locations) og rekvisitter i filmen har rødder i religionshistorien og i dens forskning.
Da Vinci’s arbejder indgÃ¥r markant i bÃ¥de bog og film. Og der er da heller ikke tvivl om, at Dan Brown gerne ville skrive en roman, der var spændende pÃ¥ en meningsfyldt og til dels ogsÃ¥ provokerende mÃ¥de. Det mÃ¥ man sige er lykkedes perfekt.
Kilde: Grenaa Bladet
sof