Roendeportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Djurslands Efterskole på drømmetur til VM i skolevolley

Leif Kruse fra Djurslands Efterskole i Fjellerup har igennem flere år været en trofast leverandør af nyheder til nærværende Netavis. Altså de nyheder, der har med hans arbejde som idrætslærer på skolen at gøre. Specielt på volleyball-fronten har skolens elever gjort sig stærkt bemærket, og nu har han igen noget at være stolt af. Det fortæller han om i dag:


Vores venner fra Kinesisk Tapei var meget venlige - senere spillede de sig i VM-finalen.
”Volleyball-drengene fra Djurslands Efterskole deltog i verdensmesterskaberne i skolevolleyball i Kroatien, hvor de fik hÃ¥rd
modstand af de bedste ungdomshold i verden. Djurslands-drengene havde
kvalificeret sig ved at vinde Skole-DM i december. VM-turen blev præcis dén uforglemmelige drømmetur, som vi håbede på. Det var fantastisk spændende at være en del af et venskabeligt, internationalt miljø med volleyball på topplan. Det var samtidigt spændende at se hvor højt et
niveau, det er muligt at nå med volleyball i 15-17-års alderen.
Djurslands Efterskoles drenge vandt i deres sidste kamp den første sejr ved VM i volleyball i Kroatien. Modstanderen var England, der blev besejret med 25-21, 25-23 i en tæt kamp. I første sæt var de danske drenge bagud med 5-12 og 18-21, inden slutspurten blev sat ind.
- Det var en dejlig sejr, som retfærdiggør, at vi bliver placeret som nr. 23 af 30 hold. Det svarer nok meget fint til vores styrke i dette stærke selskab. De danske drenge havde forinden tabt til flere meget stærke
nationer som Ungarn, Estland, Frankrig, Belgien og Kinesisk Taipei. Mod netop Taipei fik Djurslands-drengene deres største volleylektion, da de i første sæt kun erobrede 3 point. I 2. sæt gik det langt bedre, og der var stolthed at spore, da holdet fik kæmpet sig til kun at tabe 17-25 mod de senere VM-finalister.
Drengefinalen blev vundet af Tyskland med 3-1 over Kinesisk Tapei. De tyske drenge var utroligt slagstærke og nærmede sig en gennemsnitshøjde på 2 meter. Én af de danske dommere, der også deltog i Kroatien, vurderede flere af deltager-holdene til at være på niveau med topholdene i den danske herre-elitedivision. Også Tysklands piger vandt finalen over Kina med 3-2 (21-19 i 5. sæt!).

Udover kampene blev der også tid til sightseeing i Istrien-området og badeture i swimming-poolen på hotellet. Efter finalerne var der afslutningsceremoni og præmieoverrækkelse. Senere samme aften
kørte Djurslands-drengene de 1800 km hjemad i minibussen - en tur pÃ¥ 21 timer til Danmark via Slovenien, Italien og Tyskland. Djurslands drenge glemmer aldrig denne drømmetur med volleyball og internationale venskaber som højdepunkter.”

Læs mere på:
www.djurslands-efterskole.dk
www.isfsports.org/sports/default_abstracts.asp?id=28


Skrevet og indsendt d. 15. maj til Djurslands Netavis af Leif Kruse, Djurslands Efterskole

Kilde: Djurslands Netavis

sof


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam