Roendeportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Europæiske familier får færre børn, end de ønsker sig

”Familie- og forbrugerminister Lars Barfoed deltog i denne uge i en familiepolitisk konference i Lissabon med ministre og højtstÃ¥ende embedsmænd fra de europæiske lande. Samtlige lande var enige om, at den største fælles familiepolitiske udfordring er, at der fødes for fÃ¥ børn i Europa.

"Blandt de deltagende lande fra nord til syd var der bred enighed om, at det er et stort problem, at de europæiske familier fÃ¥r for fÃ¥ børn – især fordi familierne rent faktisk ønsker sig flere børn, end de ender med at
få. Det skyldes bl.a. en højere fødselsalder for førstegangsfødende, og at mange familier ser en stor udfordring i at kombinere familielivet med karrieren. Desuden er mange af de unge kommende forældre tilsyneladende usikre på de krav, som forældreskabet stiller til dem. Ikke mindst fordi vores samfund udvikler sig hurtigt, og kravene hele tiden ændrer sig",
siger familie- og forbrugerminister Lars Barfoed.

I EU fødes der i gennemsnit 1,5 barn pr. kvinde. Til sammenligning har Danmark et gennemsnit på ca. 1,8 barn pr. kvinde. Ifølge familie- og forbrugerminister Lars Barfoed arbejder den danske regering for at forbedre rammerne for børnefamilierne, så de får endnu bedre mulighed for at få det antal børn, de drømmer om.

"Danmark er langt fremme med hensyn til at støtte op om familierne. Og på konferencen kunne vi dele ud af vores erfaringer med at skabe udbyggede og vellidte dagtilbud og tilbud om pasning efter skoletid, som rigtig mange familier gør brug af. Vi har gennem årene opbygget gode ordninger, som er med til at mindske usikkerheden for de kommende forældre. Konferencen har bestyrket mig i, at vi arbejder i den rigtige retning", siger familie- og forbrugerminister Lars Barfoed.

Familieminister Lars Barfoed holdt oplæg under konferencens første del om "Family policies in the light of demographic change in Europe and different patterns of family life", hvor han orienterede om regeringens
familiepolitiske redegørelse og målsætningen om at øge familiernes
robusthed, så de bliver bedre i stand til at løfte ansvaret for deres families trivsel, og bedre i stand til at klare de brud og overgange, der er normale i en livscyklus. Ministeren fortalte også om regeringens
initiativer for at styrke kvaliteten i dagtilbud og om Familie- og Arbejdslivskommissionen.

Konferencen, som fandt sted i Lissabon, havde deltagere og observatører fra ca. 50 forskellige lande. Formålet var at udveksle ideer og synspunkter om udviklingen af familiepolitikken i de kommende år.
Konferencen, der finder sted hvert femte år, var arrangeret af Europarådet sammen med den portugisiske regering. Mødet, som netop er afsluttet, resulterede i formuleringen af et fælles dokument, der angiver de fælles mål for det kommende samarbejde om familiepolitik i regi af Europarådet.
Overskriften for dette arbejde er "Building a Europe for and with children".

Konferencen sluttede onsdag eftermiddag.

Kontakt:
Familie- og forbrugerminister Lars Barfoed: Pressemedarbejder Jenny Bøving
Nielsen, 25 40 88 48.”
Indsendt til Djurslands Netavis d. 18. maj med venlig hilsen fra
Jenny Bøving Nielsen
Pressemedarbejder
Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender
Stormgade 2-6
1470 København K
Telefon: 33 95 13 27
Mobil: 25 40 88 48
E-mail:
jebn@minff.dk

Kilde: Djurslands Netavis

sof


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam