En by i Danmark, på Djursland, i Norddjurs Kommune.
Forleden dumpede der en mail ind pÃ¥ redaktionen fra en Gl. Bønnerup-borger, der havde været pÃ¥ ”pilgrimsfærd” til en by i udkanten af den kommende Norddjurs Kommune – AllingÃ¥bro! Manden har taget vores opfordring til læserne op om at skrive en nyhed i ny og næ – sÃ¥ lad dette samtidig være et godt eksempel til efterfølgelse for andre!
”Jeg har altid haft et svagt hjerte for AllingÃ¥bro. Er ofte kørt igennem byen, som indimellem har et strejf af Twin Peaks. Noget smukt - noget mindre smukt. Jeg sejlede engang i kano til AllingÃ¥bro. Inden broen kom det smukkeste syn frem. Store piletræer, som spejlede sig i det stille vand. En parklignede have med en patricierlignende villa i baggrunden. Under bilbroen og jernbanebroen sejler vi ind i noget, som kunne ligne Monéts have. En buet jernbro, som spejler sig i vandet sammen med træerne. Deltaet ned mod Randers fjord forleder til en drøm om en tilværelse som indianer.
Og så et andet sceneri: en person med lang frakke kommer kørende på en larmende mini-chopper. Han finder vej ned til parken. Imellem benene holder han en 6-pak øller. Han kigger sig omkring, drikker en øl og pakker resten ind i sin rummelige jakke og kører igen. En kort sti fører én op til byens centrum, et centrum som ligner en blanding af et klondyke og et liv på trods. En stor grå træbygning minder om, at der engang har været et savværk, måske. En hjørnebygning med buede gesimser havde engang ambitioner om, at byen skulle udvikle sig stor og driftig med togafgange til Randers hver time.
Patriciervillaen befinder sig i en konstant stilkrig mod de andre huse på hverdagens side af byen. I grillen fik jeg engang et godt måltid og en hyggelig samtale med den hårdt arbejdende indehaver. En nedlagt butik med en kaffemølle. En motorcykel-forretning ser ud til at have god vind i "sejlene". Måske også fiskeudstyrs-forretningen. I genbrugs-butikken købte jeg engang en mini stempelkande til kaffe. Lottokuponen, jeg købte hos boghandleren, gav ikke gevinst. Men det gjorde basserne, jeg købte hos bageren. Hos maleren købte jeg en liter god norsk oliemaling. Han mindes stadig "de gamle dage", hvor han havde en såkaldt trevalse-mølle til at lave oliemaling selv.
Op igennem den lange hovedgade tror jeg, man finder en slagter, som nok har kronede dage, nu hvor vi vægrer os ved såkaldt langtidsholdbart importkød. Antikvariatet lever vist i bedste velgående. Brugsen også. Findes der ikke nogen, der vil etablere sig i den tidligere købmandsforretning i den anden ende af byen? Siloen er byens vartegn, ved juletid lyser juletræet om kap med en laserstråle nede fra byen. Golfbanen er det sidste skud på fritiden, jeg vil kalde det solsiden. Et godt signal om en positiv udvikling.
Sidst og ikke mindst: Lørdagens store arrangement var det tredje i rækken af arrangementer, hvor motorcykel-entusiaster mødes til dyst i et dragshow uden sidestykke. Amerikanske biler fra halvtredserne og tresserne skinner om kap helt ind under fronthjelmen. Jeg har overhovedet ikke begreb om biler og motor, for som en ven sagde en gang: Du kigger kun på udseendet! Men det var og er et kønt syn at se de velbevarede retro-biler. Selve racet var vildt. Jeg kan bare ikke fatte, hvordan man tør føre en chopper for fuld styrke med strakte arme. Det så også farligt ud med den vaklende opstart. Gennemsnitsfarten på de store kværne var 180 km/t. Europas hurtigste Puch Maxi brændte dæk af, som om den troede, den var en Kawi... og havde en tophastighed på over 80 km/t.
For ikke at snakke om Europas hurtigste "pedal-Anton". Den var droslet ned til kun 80 km/t - af sikkerhedshensyn. Trykket kan blæse skørterne af en kvinde. Spændingen blev ikke mindre af at deltage i lodtrækningen om en splinterny Harley. Med kun 1200 solgte billetter var chancen for gevinst mange gange flere end en almindelig lottokupon.
AllingÃ¥bro kan bare dette her. Vi glæder os til næste Ã¥r!”
Skrevet og indsendt til Djurslands Netavis d. 15. maj af Vidar Utvik
Kilde: Djurslands Netavis
sof
05/05 2023
