Roendeportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Spænding om Galathea-køjepladser

Kapløbet om en plads som formidlingspraktikant på Galathea Ekspeditionen går ind i sin afsluttende fase. Lørdag den 20. maj dystede 93 elever ud af oprindeligt knap 5000 fra gymnasiet og grundskolens ældste klasser bl.a. på Kattegatcentret i Grenaa i semifinalerne om pladserne i finalen.

Førstepræmierne er en plads som praktikant ombord på ekspeditionen, som er den største danske forskningsekspedition i mere end 50 år.
I Jyllands-Postens skolekonkurrence på www.galathea.nu har eleverne været igennem flere runder for at nå til semifinalen. Først en aspirantrunde. Herefter fire bolværksrunder med spørgsmål i stigende sværhedsgrad, og sidst en skriftlig fortælling med temaet »Min drømmerejse«, hvor indgangsvinklen kunne være opdagelse, forskning eller Galathea.
I lørdagens semifinaler, som der var fire af alt ialt, skulle der findes 20 elever til finalen. I semifinalen på Kattegatcentret deltog 10 gymnasieelever og 16 grundskoleelever. Udstillingschef Jørgen Lund Møller var overdommer i semifinalen på Kattegatcentret. Her skulle eleverne igennem individuelle opgaver og holdopgaver i 6 hold.
Selve finalen finder sted i juni måned og afvikles i samarbejde med Søværnet, som lægger inspektionsskib til ekspeditionen.
Et hovedformål med de otte måneders jordomsejling er at øge den almene interesse for forskning og ikke mindst naturvidenskaben, og det er også ideen med skolekonkurrencen, der har brødrene Anders og Peter Lund Madsen som galionsfigurer.
– Kattegatcentret er en vigtig samarbejdspartner for Jyllands-Postens aktiviteter omkring Galathea 3-ekspeditionen. Med mange naturinteresserede besøgende er Kattegatcentret et naturligt brohoved hjemadtil for ekspeditionen, som via internettet er online døgnet rundt, udtaler Henrik Thomsen, chefredaktør pÃ¥ Jyllands-Posten.
Galathea Ekspeditionen afsejler fra København i august 2006 og varer i 8 måneder.

Kilde: Grenaa Bladet

sof


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam