Roendeportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Indvielse af udvidelse på Vestre Skole

En udvidet og moderniseret udgave af Grenaa Vestre Skole kunne indvies i fredags. Og det skete med manér.


En udvidet og moderniseret udgave af Grenaa Vestre Skole kunne indvies i fredags. Og det skete med manér.
Programmet for dagen var delt op i to. Om formiddagen var der indvielse for skolens elever og medarbejdere, mens den officielle indvielse af Ny Vestre Skole - for indbudte gæster og skolens personale - foregik om eftermiddagen.
Det hele startede midt på formiddagen, hvor alle elever samledes i festsalen. Efter en velkomst ved skolens inspektør, Finn Mikkelsen, var der fællessang, taler og underholdning ved skolens kor. Lidt over kl. 11.00 hentede eleverne så balloner i deres respektive klasser, hvorefter man samledes i skolegården. Her var der sørget for lidt indvielses-godter i forbindelse med denne opsendelse af balloner. Herefter blev skolen erklæret for indviet. Denne del af programmet blev rundet af med underholdning i gymnastiksalen for SFO-børnene.
Den officelle indvielse foregik om eftermiddagen i skolens nye Multisal, hvor der også blev sunget og holdt taler.
Efter denne del af programmet blev der afsat tid til en lille rundvisning, hvor skolen havde lejlighed til at fremvise resultatet af om- og tilbygningen for de mange gæster. Herunder var der mulighed for at opleve nogle af lokalerne i brug. Først optrådte skolens musikvalghold i det nye musiklokale, mens der senere var oplæsning i 5. klasserne fællesrum. Endvidere kunne man se en udstilling med forskellige elevarbejder i 4. klassernes fællesrum. Til slut inviterede skolens musiklærere forældre og andre interesserede til forårskoncert med skolens lille- og store kor, 6. P-fagshold og musikvalgholdet i skolens nye Multisal.
Om- og tilbygningen er en del af Grenaa Kommunes helhedsplan for folkeskolerne. En helhedsplan, der sigter mod at bringe kommunens skoler up-to-date med den gældende folkeskolelov. Der er afsat et pænt stort tocifret million-beløb til formålet.

Kilde: Grenaa Bladet

sof


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam