Roendeportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Cirkus Arena viser fremtidens cirkus

Sidste års forestilling blev en rekord-forestilling for Cirkus Arena med 300.000 begejstrede tilskuere. 2006-forestillingen er lige nu på turné rundt i det ganske land, og Djursland rundes på fredag den 26. maj kl. 19.00, hvor Arena besøger Anlægget i Grenaa med et van(d)vittigt flot show.


Cirkus Arena gæster Grenaa med sin 2006-forestilling »Cirkus under vand« på fredag den 26. maj.
– Det høje tilskuertal er selvfølgelig en vejviser for at publikum kan lide vores form for cirkus, siger cirkusdirektør Benny Berdino, der lover en forestilling med samme høje kvalitet, samme intense oplevelse for børn og voksne og samme unikke blanding af tradition og fornyelse.
Vand og ild har alle dage fascineret mennesket, og i cirkusverdenen kunne man helt tilbage i 1886 første gang opleve en manege fyldt med vand. Med vandet og det traditionelle cirkus, som udgangspunkt, har Arena skabt et show, der med den nyeste laser- og computer teknik skaber en ny dimension for artisternes udfoldelse. Publikum behøver dog ikke frygt for den traditionelle cirkusoplevelse. Heste, elefanter, klovner, luftartister og tryllekunstnere.
– Stærke mænd og smukke kvinder er stadig en helt basal del af cirkusoplevelsen, siger cirkusdirektør Benny Berdino, der selv husker hvordan han som barn stod og beundrede en cirkusplakat for Cirkus Under Vand.
– Vandets magi er uforandret og selv om vi laver traditionel cirkus vil vi ogsÃ¥ være nyskabende. Jeg tror publikum vil blive overrasket over, hvad der kan lade sig gøre i et cirkustelt, siger han.

Masser af dyr
Publikum kan i showet opleve flotte dyr, heste i frihedsdressur, skoleridning, elefanter og selvfølgelig søløver i deres rette element.
Her er enestående akrobatisk beherskelse af den menneskelige krop - fuld fart på rulleskøjterne - imponerende stigebalance - kæmpe motorcykler - ekvilibristisk balancekunst. Og her er klovner - og masser af vand. En udbryderkonge, der bastet og bundet bliver kastet i vandet, og naturligvis er der også en lille havfrue. Publikum kommer på en 2 timer og 20 minutter lang rejse gennem cirkus universet der slutter med Karneval i Venedig, hvor artisterne på overdådig festlig vis runder forestillingen af, slutter Benny Berdino.

Kilde: Grenaa Bladet

sof


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam