Roendeportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

GD-kunstnere flytter udstilling til Det Gamle Rådhus på Torvet

Kunstnerne fra Dampvæveriet i Grenaa flytter deres udstillinger til Det Gamle Rådhus - oven på Turistbureauet - ved Torvet i Grenaa.
Kunstnerne er kendt for at have realiseret et levende kunstmiljø, hvor der eksperimenteres og udveksles erfaringer i lokaler på GD-grunden.


Gruppen arbejder dynamisk og åbent og lægger vægt på en levende udveksling med publikum, som nu får lettere adgang til udstillingerne. Gruppen lægger ud med en fælles udstilling den 2. juni. Derefter er der separate udstillinger som skifter hver 14. dag.
I forbindelse med nogle af udstillingerne vil der være workshops for børn og voksne. Nogle af kunstnerne vil have arbejdende værksted i forbindelse med deres udstilling. Foreløbig er programmet fastlagt indtil midten af november. Kunstnerne vil udstille malerier, akvareller, foto etc. Inger Lenau, (som har den første separatudstilling) bruger kroppen som udgangspunkt i sit arbejde med installation og maleri i store rum. Hvor man kan ane urbefolkningers ånder boltre sig.
Karina Jensens humoristiske akvareller og malerier skildrer det ubevidstes forunderlige verden. I Birgit Musaeus univers springer farverne ud af lærredet og foruroliger og beriger beskueren.
Pia Elkjærs vibrerende og sanselige blomsterfotos gennemtrænger øjets regnbuehinde og viser blomstens væsen. Birgitte Peülicke laver nænsomme og præcise akvareller som nogle gange antager kæmpe dimensioner.
Helene Rojas Nagels malerier viser et tilsyneladende normalt landskab, blot er vejen skrigende grøn! Næste maleri: landskab med skrigende orange marker!
Eva Maria Larsson laver skarpe portrætter på zinkplader og store frodige portrætmalerier. Der vil også være gæstekunstnere fra ind - og udland.
Åbningstider: Alle dage fra kl. 12.00 til kl. 16.00 (mandag lukket) Første udstilling kører fra lørdag d. 3. juni til onsdag d. 14. juni.

Kilde: Grenaa Bladet

sof


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam