Danske Banks finansbarometer for uge 22:
Ingen større overraskelser i regeringens prognose
Danmark: Regeringen fremlagde i sidste uge (uge 21 - red.) en ny prognose for dansk økonomi. Prognosen tegner et billede af en økonomi, der er inde i et kraftigt økonomisk opsving og samtidig har en sund balanceudvikling med solide overskud på såvel den offentlige saldo som på betalingsbalancen.
Sammenligner vi mere specifikt regeringens makroøkonomiske skøn med vores egen seneste prognose fra starten af maj, er der ikke er større forskelle på vores syn på dansk økonomi i de kommende år, jf. tabellen nedenfor. Der hvor vi primært adskiller os, er synet på det offentlige forbrug og den offentlige saldo. Som en følge af det offentlige merforbrug i løbet af 2005 samt den forestående kommunalreform forventer vi, at det bliver mere end svært for regeringen at overholde budgettet i 2006. Det til trods forventer vi et noget større overskud på den offentlige saldo i 2006.
Regeringen er ogsÃ¥ helt pÃ¥ linje med os, mht. at den største udfordring dansk økonomi stÃ¥r over for i de kommende Ã¥r, er at sikre et tilstrækkeligt udbud af arbejdskraft. Ledigheden er allerede nu pÃ¥ det laveste niveau siden midten af 1970’erne og flere og flere virksomheder melder om problemer med at skaffe den ønskede arbejdskraft med de rette kvalifikationer. Risikoen for at der kan opstÃ¥ en opadgÃ¥ende løn- og prisspiral er dermed absolut til stede - især vækstudsigterne taget i betragtning. Indtil videre har lønstigningerne dog holdt sig pÃ¥ et moderat niveau, men der er dog ingen tvivl om, at pilen peger opad.
I kølvandet på regeringens redegørelse kom der også historier om, at regeringen havde genåbnet boligfesten, og nu venter en fremgang på hele 17% i huspriserne i 2006. Der er dog intet nyt i dette - det på papiret kraftige prisskøn skyldes næsten udelukkende de kraftige prisstigninger igennem 2005 og i første kvartal 2006. Selv med nulvækst i huspriserne gennem de kommende tre kvartaler vil den gennemsnitlige huspris i 2006 være 15% højere end huspriserne i 2005. Vores skøn for væksten i huspriserne i 2006 er på 17,2%.
Aktier: Det danske aktiemarked fortsatte ned i sidste uge, mens de internationale markeder kunne notere et lille plus. I Danmark var det især rederi- og olieselskabet A.P. Møller-Mærsk, der tyngede markedet nedad med fald i både A- og B-aktien på henholdsvis 2,4% og 2,8% Det skete uden de store selskabsspecifikke nyheder.
Ellers var det en uge, hvor forsikringsselskaberne var i fokus. Topdanmark steg 6,9%, hvilket skete oven på selskabets regnskab for første kvartal. Topdanmark opjusterede sine forventninger til 2006 efter rapporteringen af et resultat, der overgik markedets og selskabets egne forventninger.
Renter: Renterne er faldet en anelse i den forgangne uge. Det er især de lange renter, der er faldet tilbage, mens de korte renter stort set holder status quo. Årsagen til at de lange renter er faldet tilbage, er markedets frygt for stagflation på den korte bane, altså en økonomisk situation hvor væksten er aftagende og inflationen er tiltagende. Frygten for sådan en situation er opstået, som følge af de høje energipriser. De seneste nøgletal for Euroland har understøttet stagflationsforventningerne, da nøgletallene den økonomiske aktivitet har skuffet, hvorimod inflationstallene har været på den høje side. Hertil kommer at flere investorer har ændret på deres porteføljer i kølvandet på den seneste uro på aktiemarkederne, så de mere sikre obligationer vægtes højere. Det øger efterspørgslen på obligationerne, hvilket giver højere kurser og dermed lavere rente.
Årsagen til at de korte renter ikke har flyttet sig skyldes forventninger om rentestigninger fra Den Europæiske Centralbank. Centralbankens cheføkonom har endnu engang advaret om, at en løs pengepolitik kan føre til stigende likviditet og dermed øget potentiale for tiltagende inflation. Et medlem af centralbankens styrelsesråd har meldt mere direkte ud og sagt at gradvise rentestigninger i euroområdet ikke kan undgås.
Kilde: Grenaa Bladet
sof