Roendeportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Venstre fejrede Grundloven i smukt vejr

Venstres Grundlovs-arrangement på Lykkesholm ved Trustrup blev markeret i det smukkest tænkelige vejr - og i nogle omgivelser, der matchede vejrliget.

135 personer kom med stole, kaffekander, blødt brød og godt humør og alle glædede sig til at høre dagens hovedtaler, Thyra Frank, som kom fra København med sin mand, sin svigermor på 87 år og ikke at forglemme hendes egen mor på 91 år. Alle fik serveret Thyra Franks oplevelser fra hendes lange virke i ældreplejen - og det råt for usødet. Thyra Franks holdning til nutidens administrative ledelsesform er, at den frarøver utrolig mange timer fra hjemmeplejen og plejehjemsjobbet.
Thyra Frank gav den fuld damp fra talerstolen i 55 minutter, og sendte desuden signaler ud til tilhørerne om, at de var velkomne til at besøge hende og hendes plejehjem. De måtte endda få lov til at sove der om natten, hvis de undervejs løb træt i oplevelser.
Det lokale folketingsmedlem for Venstre, Anne-Mette Winther Christiansen, leverede også en Grundlovstale, der fik klapsalverne til at stige til vejrs mod den blå himmel.
Endelig orienterede Alice Espeholt alle tilhørerne om sit virke i det nystartede regionsråd. Efter tre en halv time drog tilhørerne hjem efter en eftermiddag med dejligt vejr og opbyggelige Grundlovstaler.

Kilde: Grenaa Bladet

sof


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam