I fredags meddelte Kattegatcentret i en pressemeddelelse, at direktøren for Kattegatcentret, Peter Sand, fratræder sin stilling.
Efter at have været med til at præge Kattegatcentret i en positiv og udviklingsorienteret retning, hvor der for indeværende arbejdes målrettet med bl.a. planer om en større udvidelse sammen med f.eks. Aarhus Universitet omkring et forsknings- og formidlingscenter med titlen »Havets Hus«, er tiden blevet moden for nye udfordringer for Peter Sand.
Peter Sand har således taget imod tilbudet om at tiltræde som direktør for selskabet CAP Rock A/S.
Der er ifølge pressemeddelelsen tale om en »lykkelig skilsmisse«, hvor begge parter har været utrolig glade for samarbejdet, og det er således aftalt, at Peter Sand fortsat vil være tilknyttet stedet og dets bestyrelse i årerne fremover for at fastholde de igangværende udviklingsprojekter og stedets overordnede udvikling generelt.
– Jeg har været utrolig glad for min tid pÃ¥ Kattegatcentret, som jeg anser for en enestÃ¥ende kulturinstitution uden sidestykke i Danmark. Det er sÃ¥ledes med blødende hjerte, at jeg forlader stedet og de personer, der gør forskellen - nemlig en række engagerede og meget kompetente medarbejdere. Jeg overlader trygt stedet til disse medarbejdere, som jeg sammen med en stærk bestyrelse er sikker pÃ¥ vil sikre, at stedets reelle potentiale i de kommende Ã¥r vil komme til udtryk, udtaler Peter Sand.
I første omgang arbejdes der på at finde en intern løsning på Kattegatcentrets øverste ledelsespost, mens det i den kommende periode vil blive vurderet, hvad den fremtidige og mere permanente løsning skal være.
Kilde: Grenaa Bladet
sof