I henved 30 graders varme blev der spillet 7-mands fodbold på Åstrup Stadion tirsdag i sidste uge. Grenaa Produktionsskole havde inviteret fem andre produktionsskole-hold fra Østjylland til en lille fodbold-dyst, og værterne var så ubeskedne selv at stryge afsted med pokalen.
 Vinderne af GP Cup - Grenaa Lions fra Grenaa Produktionsskole - ved pokaloverrækkelse sammen med en meget afslappet dommer-duo.
|
Holdet stillede op under navnet GP Lions - i trøjer sponsoreret af STARK i Grenaa - og vandt 6-0 i finalen over et produktions- skolehold fra Hørning.
Turneringen er opstået efter ønske fra elever på Grenaa Produktionsskole om at mødes med andre produktionsskoler for at dyste omkring en fodbold. Elevrådet har så arbejdet på at samle et hold og strikke en turneringsplan sammen. Herefter har man så rundspurgt andre produktionsskoler i regionen, om der kunne være stemning for en sådan dyst.
Nogle skoler har ikke været interesseret, mens andre har været forhindret af rejser eller anden aktivitet, men man fik samlet 6 hold fra 5 skoler, og derefter var der ikke andet at gøre end at sætte igang. De fem udehold kom fra Århus (to hold), Odder, Hørning og Herning.
Der blev lagt mange gode kræfter i sagen på boldbanerne på Åstrup Stadion, og der blev ikke lagt fingre imellem. Alle ville have pokalen. Et par kontante tacklinger udløste et par små skader på skinneben, og en enkelt tand blev slået lidt løs, men alt foregik ellers i god ro og orden.
Efter at havde spillet fodbold i næsten 4 timer i bagende sol, var der pokaloverrækkelse samt saftevand og kage i skolens nye kantine.
Dagen var helt klart været en stor oplevelse for alle - ogsÃ¥ for den lærer fra Grenaa Produktionsskole, der ved GP Lions’ første mÃ¥l ud over forsamlingen rÃ¥bte: »Hvis I tager pokalen med hjem, sÃ¥ klipper jeg mig skaldet«. Han mødte skaldet pÃ¥ arbejde dagen efter, og fik overrakt en flaske solcreme med højt faktortal....!
Nu har Grenaa Produktionsskole så forpligtiget sig til at føre pokalen/traditionen videre ved et lignende stævne til næste år. Thi det var en vandrepokal, som Grenaa Produktionsskole indstiftede i år.
Alle gode ønsker om en god sommer skal lyde her fra skolen og GP Lions, siger Peter Nordahl Kristensen, som er identisk med »Den Skaldede Lærer«.
Kilde: Grenaa Bladet
sof