Roendeportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Om præcis en uge starter en ny byvandrings-sæson

Byvandringerne i Grenaa Centrum - for turister såvel som lokale borgere - er klar til at tage hul på sin fjerde sæson. Tirsdag den 27. juni kl. 14.00 starter man op på endnu en omgang - igen med start fra Det Gamle Rådhus på Torvet i Grenaa.

Byvandringerne kører efterfølgende hver tirsdag kl. 14.00 til og med den 15. august, og det er gratis at deltage. Turen tager cirka 1 1/2 time, og ledes hver gang af en erfaren byguide. Der er i alt fire byguider tilknyttet projektet, nemlig fhv. skoleinspektør Niels Olsen, fhv. Silvan-butikschef Erik Norengaard, lektor Ole Olesen og fhv. overlærer Aksel Kondrup. Der er uddelt flyers, der gør opmærksom på tilbuddet i de områder, hvor turisterne færdes - overnatningssteder og attraktioner med videre. Byguiderne har også gjort overnatningsstederne opmærksomme på, at står de med en større gruppe af personer, der kunne tænke sig en byvandring i Grenaa, men ikke kan en tirsdag, så finder man ud af et andet tidspunkt for en sådan seance.
Det var oprindeligt museumschef Britta Mosdal, der fik idéen til disse byvandringer - som altså har vist sig at være et levedygtigt koncept, der i øvrigt trækker ligeså mange lokale borgere som turister.

Kilde: Grenaa Bladet

sof


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam