Roendeportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Giv dyrene en chance for at overleve Sankt Hans!

Dyrenes Beskyttelse appellerer med ny plakat til at tænke på dyrene Sankt Hans aften.

Det er nu engang heksene, der skal brændes på bålene og ikke dyrene, og alt for mange tænker stadig ikke over, hvad man skal gøre inden bålet tændes, og Sankt Hans sangen synges.
I løbet af forårsmånederne vokser Sankt Hans bålene frem. Mange dyr bliver tiltrukket af de store kvasbunker, og for både fugle, pindsvin og mus er det et herligt sted at gemme sig.
Det har indtil nu været god latin, at man undersøgte bålet grundigt og lavede en masse støj for at få dyrene til at forsvinde, inden man tændte bålet. Men det er ikke nok! Jo mere dyrene føler sig truede, jo mere vil de trykke sig for ikke at blive opdaget, og man kan næsten ikke undgå at overse enkelte dyr. I stedet er man nødt til at bygge bålet om. Umiddelbart kan det synes som en uoverkommelig opgave, men det er faktisk ikke så stort et besvær, alt materialet er jo slæbt sammen. Man kan godt flytte bålet et par dage inden Sankt Hans aften, for det tager lidt tid for dyrene at etablere sig et nyt sted.
Hvis det af en eller anden grund er umuligt at flytte bålet, er det stadig vigtigt, at man undersøger stedet utrolig grundigt, men så er der altså ingen garanti for, at der ikke dør dyr i flammerne.
Hvis man opdager et nødstedt dyr, kan man ringe til Falck, selv bringe dyret til nærmeste dyrlæge eller bringe det til en af Dyrenes Beskyttelses plejestationer.
Dyrenes Beskyttelse betaler udgifterne. Man kan finde en oversigt over plejestationerne på
www.dyrenes-beskyttelse.dk/plejestationer

Kilde: Grenaa Bladet

sof


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam