Østjyllands Turistudviklingsfond (ØT) introducerede i 2005 en afsætningspulje på 240.000 kroner, hvorfra aktører fra den østjyske turisme i samarbejde kan søge midler til at sikre nye afsætningskanaler og forbedre distributionsmulighederne for østjyske turismeprodukter.
Ansøgere til puljen skal selv bære en kontant egenfinansiering fra projektdeltagerne i forholdet minimum 1:2 i forhold til det ansøgte beløb. Senest er der blevet bevilget penge til et projekt, der hviler på et samarbejde mellem Destination Djursland og Stena Line - samt en række andre turist-aktører på Djursland - med henblik på afsætning af golfpakker på det vestsvenske marked.
Det er i øvrigt fortsat muligt at søge midler fra puljen, og der er i den forbindelse følgende ansøgningsfrister at tage hensyn til: Fredag den 28 juli 2006 (til behandling på et møde i ØT den 23. august) og fredag den 27. oktober 2006 (til behandling på møde i ØT den 29. november 2006).
Kriterierne for at søge kan rekvireres ved at kontakte ØT på: info@tua.dk.
Kilde: Grenaa Bladet
sof