Som nogle allerede vil have bemærket, er landets Toyota-forhandlere i øjeblikket i gang med en udskiftning af de Toyota-skilte, som i mange år har præget og kendetegnet deres forretning.
 Et nyt imageskabende skilteprogram er på vej til landets Toyota-forhandlere.
|
Det nye skiltedesign består af et tredimensionalt mærke-logo i sølv, som i kombination med teksten TOYOTA i den velkendte røde farve sender klare signaler om kvalitet og image og på alle måder understøtter de værdier, som er kendetegnende for Toyota.
Stilen i det nye skiltedesign videreføres i forretningernes indretning og skaber en sammenhængende visuel identitet. Indretningen skaber genkendelighed og tager i al sin enkelhed udgangspunkt i kundernes behov, ønsker og forventninger i forbindelse med besøg hos en Toyota-forhandler. Det vil sige nem adgang til biler og information samt behageligt, venligt og inspirerende miljø.
Udskiftningen af skilteprogrammet foregår i samarbejde med skiltefirmaet ElektroVakuum, som også står for udskiftningen af skilte hos Toyota i Norge og Sverige. Udskiftningen vil forløbe over de kommende år og forventes at være implementeret hos alle forhandlere senest i foråret 2008.
Kilde: Grenaa Bladet
sof