Lørdag, den 10. juni kl. 11.00 klippede man snoren til loppemarked på Mølleskolen. Vejret var strålende og mange mennesker ventede på adgang.
Udendørs i skolegården blev man først mødt med et stort salg i havemøbler, blomster, cykler, plæneklippere m. m. Der var telte med tombola, hvor flotte præmier var sponsoreret af lokale firmaer. Pandekager og pølser med brød i alle afskygninger, spredte en herlig duft i gården. Indendørs blev man mødt af et stort møbelsalg, og mange drog afsted med virkelig gode ting. En kæmpeafdeling med legetøj manglede heller ikke, og den var helt klart det store hit for børnene. I den store sal gik det også lystigt for sig med salg af tøj, sko, elektronik, tasker, bøger, porcelæn og meget mere. Der var en god stemning og folk hyggede sig med kaffe og hjemmebagt kage.
Midt på dagen var der auktion over udvalgte effekter - lige fra otiumstole til kasser med gamle Anders And-blade.
– Det var en vidunderlig dag, som i sig selv bar lønnen til dem, som i 8 dage, til glæde for vore børn, har arbejdet med indsamling, opstilling og efterfølgende at fjerne sporene. En stor tak til alle som pÃ¥ den ene eller anden mÃ¥de har ydet et bidrag til Djurslands hyggeligste loppemarked, siger Liselotte Bertelsen, der er medlem af Mølleskolens Støtteforening.
– Det er da rart med et overskud pÃ¥ kr. 35.000, men samværet, hyggen, børnelatter og forældre som kommer hinanden ved, overstiger langt værdien i kroner. Det er ikke besluttet endnu hvad pengene skal bruges til, først skulle de jo lige tjenes! Men det bliver helt klart noget, som kommer vores børn til gode pÃ¥ et eller andet tidspunkt i deres skoleforløb.
Sidste års overskud blev brugt på bøger, som mange elever har glæde af hver dag, slutter Liselotte.
Kilde: Grenaa Bladet
sof