Lørdag nat i sidste uge skete der færdselsuheld to steder, hvor spirituskørsel var en medvirkende årsag.
Ved 22.47 tiden lørdag aften kom en billist kørende på Århusvej ved Hessel syd for Grenaa, da han overkørte nogle spærreflader på vejen. Derved var billisten tæt på at påkøre en modkørende bil, og i bestræbelserne på at undgå dette, kørte han i grøften. Der skete ingen personskader ved uheldet, men føren blev sendt til en blodprøve for spiritus i blodet.
Der skete heller ingen personskader, hvor en person på knallert kom ud i rabatten på Hestehavevej i Gjerrild. I forsøget på at få magten over knallerten kom føreren over i modsatte kørebane, hvor han kørte ind i en bil. Også her blev der udtaget blodprøve, og knallerten blev konfiskeret, da der var foretaget ulovlige konstruktive ændringer på køretøjet.
Kilde: Grenaa Bladet
sof