14 udviklingshæmmede og 4 pædagoger drager den 17. juli på tur til Anholt med Anholtfærgen, hvor de indlogerer sig på Anholt Forsamlingshus i en uge.
Socialpædagog Mona Thøstesen fortæller at formålet med turen er at lære Anholt nærmere at kende, og under opholdet vil deltagerne blive indviet i malerkunstens svære mystik, men samtidig få synsindtryk fra de smukke landskaber på Anholt overført til maleriet.
Forsamlingshuset har 28 køjepladser og to sale, så der er god plads til alle. Deltagerne kommer dels fra døgninstitutionen Trekanten og fra arbejdsstedet Nærheden og udeboende fra Grenaa. Mona fortæller videre at der tidligere har været afholdt udstillinger i Bavnhøj Mølle og på Grenaa Rådhus af billeder som de udviklingshæmmede havde malet, og med stor susses, så hun håber Anholtmotiverne kan vises frem ved en senere lejlighed. Døgninstitutionerne Trekanten og arbejdsstedet Nærheden drives i dag af Århus Amt, men fra 2007 overgår administrationen til Norddjurs Kommune.
Kilde: Grenaa Bladet
sof