Roendeportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Katte-Sommer-Show på Gl. Estrup

KATTEKLUBBEN afholder sommerudstilling lørdag den 22. & søndag den 23. juli kl. 10-17

Katte-Sommer-Show
på Gl. Estrup


KATTEKLUBBEN afholder sommerudstilling lørdag den 22. & søndag den 23. juli kl. 10-17


I week-enden 22. og 23. juli er der mulighed for at kombinere besøget på Gl. Estrup Landbrugsmuseum med en international racekatteudstilling.
Det er KATTEKLUBBEN, der afholder sin sommerudstilling i en del af museets bygninger, nemlig i den del, der kaldes Børnenes Gård.
Her vil der i løbet af weekenden foregår bedømmelser af ca. 150 katte pr. dag.
Lørdag gælder det semilanghårsracerne, bl.a. de meget populære maine coons, verdens største tamkat, norsk skovkat, hellig birma og desuden er det også denne dag, der er lejlighed til at se på siamesere og orientalere.
Søndag gælder det persere og den korthårede variant, exotic samt alle korthårsracerne bl.a. den bamsede britte, den krøllede rex, den lille, kompakte burmeser og den elegante abyssinier.
Når KATTEKLUBBEN har valgt Gl.Estrup som ramme om sommerudstillingen i år, skyldes det ønsket om både at give udstillerne en anden oplevelse end de sædvanlige sportshaller, ligesom det giver foreningen mulighed for at udbrede kendskabet til racekatte på en utraditionel måde.
Kattene er Danmarks mest populære kæledyr i antal, hvoraf langt de fleste er almindelige huskatte.Der stambogsføres ca. 6000 racekatte i Danmark om året, og her ses tydeligt, at den relativt nye race maine coonen er gået hen og blevet endog meget populær, idet den alene tegner sig for en tredjedel af alle stambogsføringerne. Fordelene ved at købe racekat er flere. Alle stambogsførte killinger skal være vaccinerede og dyrlægekontrollerede før de sælges. Og så giver valget af enten den ene eller anden race mulighed for, at købe netop den kat der passer til ens eget temprament.
Udstillingen er åben begge dage for publikum i museets åbningstid, og indgangsbilletten til museet giver gratis adgang.

Yderlige oplysninger kan fås ved

Inge Nord, tlf 98 75 07 07, eller nord@tdcspace.dk

Katteklubben hjemmeside www.katteklubben.com



Kilde: Dansk Landbrugsmuseum

sof


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam