|
|
|

05/05 2023 Gobelinvævning i stort format og malerhåndværk på Gl. Estrup
Der demonstreres spændende, gamle håndværk på Gammel Estrup, Jyllands Herregårdsmuseum i sommerferien
Gammel Estrup fremstår i dag som en imponerende renæssanceherregård, og på Gammel Estrup, Jyllands Herregårdsmuseum er der glæde over, at Det nationale Renæssanceår 2006 giver mulighed for at sætte fokus på nogle af museets renæssanceting og -særpræg.
 Renæssancekisten fra Sønderjylland er i øjeblikket i en sørgelig forfatning. Der arbejdes på Herregårdsmuseet på højtryk for at få den klar til at kunne males fra 24. juli.
|
"Fra den 17. til 21. juli koncentrerer museet sig især om gobeliner, og besøgende kan få svar på, hvorfor man i renæssancen og senere havde gobeliner på væggene og hvorfor vægtæpperne bliver kaldt gobeliner. "I Riddersalen på Gammel Estrup hænger de berømte Gammel Estrup-gobeliner, som viser netop de otte herregårde Jørgen Skeel ejede for over 300 år siden", fortæller museumsinspektør Berit Guldmann Hornstrup. "Vi vil gerne give museets besøgende et indtryk af, hvor stort et arbejde det er at væve disse store, detaljerede vægtæpper. Derfor vil en af museets vævekyndige arbejde ved en stor væv i Riddersalen. Der kan vores besøgende få lejlighed til at stille masser af spørgsmål om Herregårdsmuseets gobeliner og om de forskellige væveteknikker."
Og så vil Herregårdsmuseet ellers sætte gang i et farveorgie, som sjældent er set mage. Museet har til formålet indkøbt en renæssancekiste, som indtil for nylig fristede en kummerlig tilværelse over en svinestald i Sønderjylland. "Forestil dig en stor trækiste fra 1600-årene, som årene ikke er gået let hen over. Den er slidt og træt, og bemalingen kan i bedste fald kun anes. Midt i Herregårdsmuseets Renæssancesal har to garvede dekorationsmalere med speciale i restaurering og dekoration indvilget i at genskabe kistens bemaling i al sin særdeles kulørte pragt - ganske som stilen ville have været i 1600-årene. Det indledende malerarbejde kan opleves den 24. og 25. juli, mens arbejdet med at male kisten helt færdig gøres den 31. juli og 1. august", slutter Berit Guldmann Hornstrup.
Kilde: Grenaa Bladet
sof
|
|
|
| Nyhedsstrøm | | Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemmeside. |
| Net Nyt | Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her
Download programmer for sikring af din PC - her
Brug for antispam til din mailserver - antispam
|
|