Det norsk-amerikanske blues-band »Hooters Blues Band« lægger vejen forbi Kattegatcentret i Grenaa og Fuglsøcentret på Mols i denne uge. Man spiller i Grenaa onsdag den 26. juli, mens Mols-koncerten afvikles torsdag den 27. juli. Starttidspunktet er kl. 20.00 begge dage.
»Hooters Blues Band« ledes af den amerikanske guitarist Maury »Hooter« Saslaff, der allerede som teenager blev ramt af bluesmusikken. Siden da har den været både karriere og livsform for ham. Gennem årene har han spillet hundredevis af koncerter overalt i USA og rundt omkring i Europa. Blandt andre sammen med Big Jack Johnson, som han også har indspillet tre albums sammen med.
I år 2000 bosatte Maury Saslaff sig i Norge, hvor han først indgik i det lokale band The Blue Devils, som det blev til mere end 500 koncerter med, inden han dannede sit eget »Hooters Blues Band« - sammen med de norske musikere Tom Stølan (trommer) og Kurt Slevigen (guitar). Med et nyt frintnavn i bandet 2-3 gange om året er bandet altid fornyende og spændende for det store og trofaste bluespublikum. I forbindelse med koncerten i Fuglsøcentret tilbyder man her en 2-retters middag til 125 kroner. Denne skal bestilles forinden på tlf. 86 35 13 55.
Billetsalget til begge koncerter foregår i Kulturhuset Pavillonen, i Djurslands Banks afdelinger, via www.pavillonen.dk samt ved indgangen til koncerten. Billetprisen er 100 kroner.
Kilde: Grenaa Bladet
sof