Den 1. august 2006 kan rådgiver og souschef Ulla Hougaard Pedersen, Rønde afdeling, fejre 25 års jubilæum i Djurslands Bank. Ulla Hougaard Pedersen blev ansat som elev i Ryomgård afdeling i 1981.
Efter endt elevtid fortsatte uddannelsen og arbejdsopgaverne som rådgiver i flere af bankens afdelinger herunder Ryomgård, Kolind og Grenaa.
Ulla Hougaard Pedersen har været beskæftiget inden for flere vigtige områder i banken herunder Home Banking til erhvervskunder, Hotline, Dataløn og rådgivning af både privat- og erhvervskunder.
Den 1. august 1998 blev hun udnævnt til souschef i Rønde afdeling.
I fritiden har Ulla Hougaard Pedersen været synlig i det lokale foreningsliv. Hun er i dag formand for Nimtofte-Tøstrup Husmoderkreds og leder af aftenskolen. Hun har tidligere også været kasserer for foreningen. I en periode har hun været sekretær i idrætsforeningen IFM's Hovedafdeling.
I fritiden bliver der dog også plads til familien, haven og campingture i Danmark.
Jubilæet fejres med et åbent hus arrangement, tirsdag den 1. august 2006 fra kl. 13.00 - 16.00, på restaurant Bag Søjlen i Rønde.
Kilde: Grenaa Bladet
sof