Roendeportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Spændende sommerkurser i august på Sølballegaard

Første sommerkursus med den polsk fødte kunstner Alek Krylow er netop afviklet. Det var igen en stor succes da 14 deltog fra nær og fjern. Til blide toner fra Erik Grib, som netop underholdt den fredag aften kurset startede, udfoldede de sig i akvarelkunsten både i undervisningslokalet men også i den smukke natur omkring Sølballegaard.


Det er mange flotte resultater, man kan opnå, når Solveig langballe kommer til Søballegård for at undervise i pileflet.
Næste spændende tilbud er Pileflet, som også er som skabt til at foregå i det fri og her afvikles 2 kurser. Det første er med kurvemager Bent Vinkler, som - udover pilen - vil inspirere til at flette med siv, rødder, smukke græsser og meget andet. Kurset foregår 5.+6. august. Underviser Bent Vinkler, der nu bor i Homå, er indenfor branchen kendt som én af de "gamle" i gårde. Han er født i 1951 og har flettet pil siden han var 8 år gammel. Som kurvemager er han selvlært, og det er især piletræet, der har hans interesse, men han arbejder også i siv, rødder og smukke græsser. Læs evt. mere på www.bentvinkler.dk
På det andet kursus i weekenden 12.+13. august underviser Solveig Langballe. På dette kursus lærer man at flette kurve, tasker, skulpturer, flet til haven med mere. Kurset henvender sig både til nybegyndere og øvede. Solveig vil i forhold til, hvor langt du er kommet i dit fletteforløb, støtte og indlære dig i eventuelt nye teknikker og former. På kurset vil pilen være grundmaterialet, men tag gerne andre flettematerialer med. Solveig har beskæftiget sig med pil i mange år. Hun dyrker og høster selv mange forskellige pilesorter og hun har mere end 7 års undervisningserfaring.
Den lokale kunstner Karen Liengaard siger om sit akvarelkursus: "Det er glæden ved at male løs ude i naturen, vi skal arbejde på". Karen vil vise forskellige teknikker, som kan være nyttige. Men hovedvægten vil ligge på, at du nærmer dig dit eget, personlige udtryk. Dette kursus foregår i weekenden 19.+20. august.
Et helt andet slags kursus finder man i slutningen af august 26.+27. august. Neo Feng Shui-konsulent Elin Kærsol vil denne weekend fortælle om den gamle kinesiske visdom, der er en nøgle til enkel boligindretning. Det er tilpasset det vestlige 21. århundrede og fortæller os om, hvorledes livsenergien forbinder alt og derfor konstruktivt kan bruges til at støtte og udvikle os i vores gøren og laden. Midlerne er former, farver, symboler, lys, møbler, materialevalg og sidst men ikke mindst oprydning, som er en vigtig faktor for at få mere overblik og overskud i livet. Formålet med denne workshop er at give nogle redskaber til at finde roen og balancen i vores omgivelser og dermed i os selv, så vi har mulighed for at nyde livet.
Det sidste kursus er et Tai Chi-kursus med Esben Daugberg. Også Tai Chi stammer fra Kina og er en bevægelsesform, der består af en række stillinger og bevægelser. Målet er klarhed, centrering, balance, bedre helbred og livsglæde, og de smukke omgivelser yder ro til sådanne fordybelser.
Du kan tilmelde dig og fÃ¥ yderligere information pÃ¥ www.fof-djursland.dk eller ved henvendelse pÃ¥ 86 32 55 88. – til Lene Fribo, skoleleder FOF Djursland.

Kilde: Grenaa Bladet

sof


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam