Det 26-årige basuntalent Jesper Busk Sørensen tager fri fra Århus Symfoniorkester for at rejse på musikalsk eventyr hos verdens bedste basunist i Chicago
Af Jesper Harborg
 På billedet ses den 26-årige Jesper Busk Sørensen fra Grenaa.
|
Grenaa-drengen Jesper Busk Sørensen har tidligere gjort sig bemærket i fødebyen med adskillige solokoncerter i Grenaa Kirke og solistoptrædener ved blandt andet den traditionsrige julekoncert med Grenaa Blæserne. Og nu er det amerikanernes tur til at få fornøjelsen af Jesper Busks talent. Den 26-årige basunist står nemlig overfor at skulle rykke teltpælene op i et år og stævne ud på et musikalsk eventyr i Chicago, hvor han er optaget i solistklassen for basuner på Northwestern University.
Jesper Busk har taget orlov fra sit faste job som 2. solobasunist i Århus Symfoniorkester for at få tid til at fokusere på sit eget spil. Det er basunisten Michael Mulcahy, der skal undervise grenaaenseren.
Ud over at være professor på Northwestern University, spiller Michael Mulcahy i Chicago Symphony Orchestra.
- Michael er verdens bedste basunist og verdens bedste lærer, og han sidder til daglig i et af verdens bedste symfoniorkestre, forklarer Jesper Busk, der åbenlyst glæder sig til oplevelsen.
- Da jeg i sin tid fortalte Michael om mit ønske om at studere hos ham i hans solistklasse, sagde han først, at jeg ikke behøvede at gÃ¥ til audition, som man ellers skal. Han kender mig og mit spil i forvejen og sagde, at han glædede sig til at fÃ¥ mig med pÃ¥ holdet. Han mente, jeg kunne løfte niveauet. Det var jeg selvfølgelig pavestolt over, men rent teknisk kunne det ikke lade sig gøre at springe optagelsesprøven over. Men den er klaret uden problemer – det var en smal sag, smiler Jesper Busk.
Internationalt søgelys
Da juryen med Michael Mulcahy og to andre stjernelærere hørte Jesper Busk til prøven, besluttede de sig for at tildele ham Northwestern Universitys legat pÃ¥ 150.000 kr. Det er et flot skulderklap til den unge musiker, men selvfølgelig er beløbet ikke i nærheden af at kunne række til et Ã¥r pÃ¥ et af USA’s dyreste og fineste universiteter, sÃ¥ Jesper Busk skal før afrejsen sidst i august ud og søge legater, fonde og sponsorater.
- Det er en kæmpe chance for mig at kunne tage et Ã¥r fri fra mit gode job i Ã…rhus Symfoniorkester for at studere hos sÃ¥dan en kapacitet. Det vil Ã¥bne en masse døre for mig, sÃ¥ jeg mÃ¥ske vil kunne assistere i Chicago Symphony Orchestra – det er en stor drøm. Samtidig vil jeg fÃ¥ et endnu større internationalt netværk end jeg allerede har, siger Jesper Busk, som allerede er i søgelyset hos Berliner Philharmonikerne og Seattle Symphony Orchestra, har turneret verden rundt med Jeunesse Musicales World Orchestra og vundet en international pris ved en basunkonkurrence i Texas.
- Samtidig kan jeg jo tage det, jeg lærer, med hjem til mine egne private elever, så der er virkelig muligheder i det her, også for at hæve niveauet i Danmark. Det håber jeg, man vil kunne se hos fondene og de mulige sponsorer, siger basuntalentet.
Jesper Busk har foreløbig fået økonomisk støtte til sin musikalske uddannelse fra blandt andet Dr. Margrethe og Prins Henriks Fond, der kun gives til de ypperste talenter.
Kilde: Grenaa Bladet
sof