Mæglervirksomheden Colliers har Grenaa Papfabriks bygninger og areal til salg. Administrationschef Karsten Plougmann fortæller at grunden er på 96.000 kvm. og bygningerne dækker 31.200 kvm., der indeholder et etageareal på 35.000 kvm.
Fra sin ensomme post i den store kontorbygninger leder Karsten Plougmann afviklingen af den gamle grenaa- virksomhed, og for tiden har der været travlt med at nedtage 2 store papmaskiner. Den ene der kaldes PM1 er solgt til firmaet Selkasan i Tyrkiet, og der er allerede sendt 40 kontainere maskindele, medes der midt i august sendes yderligere 40 kontainere til Tyrkiet.
Den anden papmaskine PM3, er også demonteret, og den har firmaet Nampack i Syd Afrika overtaget.
Der har været ansat en del tyrkiske medarbejdere et stykke tid på Papfabrikken, og de skal sammen med danske ingeniører, maskinmestre, proces-edb-folk, elektrikere og smede sørge for at samle maskinerne igen. Udover de tyrkiske medarbejdere følger ialt 9 danske medarbejdere med til Tyrkiet.
De udenlandske firmaer har tilbudt nogle af medarbejderne kontrakter fra eet år til to til fire år. Og det gælder især Syd-Afrika.
Udover nedtagningen af maskinerne, skal fabrikken også sørge for at eget jernbanespor optages på eget areal, men også overskæringerne på Djursgade, Østeralle og Kølvej. Arbejdet hermed vil gå igang her til efteråret.
Karsten Plougmann siger, at fredag den 31. marts var den værste dag i hans arbejdsliv, hvor der skulle siges farvej til 140 kollegaer, hvoraf nogle så er kaldt tilbage for at demontere de store maskiner, medens det er en glæde at konstaterer, at 80% af de fyrede medarbejdere atter har fået fast arbejde.
Fremtiden vil nu vise hvad de gode og velholdte bygning skal bruges til, og den fremtidige anvendelse må vel tage hensyn til fabrikkens nære beliggenhed til Grenaa Centrum slutter Karsten Plougmann.
Kilde: Grenaa Bladet
sof