Roendeportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Hospice Djursland har valgt byggeprojekt

Endnu en milepæl for Hospice Djursland er nået, fortæller bestyrelsesformand Peter Hørsman, og fortsætter.

Det er næsten 12 mÃ¥neder siden vi sikrede os den skønne naturgrund ved Rønde med udsigt over Følle Bund. Derfor er det et væsentlig skridt nærmere byggeriet, at der er truffet aftale med et konsortium bestÃ¥ende af totalentreprenøren C.C. Contractor a/s, Arkitektfirmaet C. F. Møller A/S, der vandt arkitektkonkurrencen og ingeniørfirmaet COWI A/S – om start af projektering og byggeri, hvor færdiggørelsen forventes pr. 1. september 2007.
Bestyrelsesmedlem Claus Hornemann, Grenaa, fortæller at Hospice Djursland bygges i en cirkelbue, som udnytter grundens enestående beliggenhed. Overordnet er der lagt vægt på at huset kan fremtræde hjemligt og ikke som et hospital eller institution. Alle beboerstuer og opholdsarealer får udgang til terrasser og udsigt mod syd over Følle Bund.
Bygningen bliver lys og åben med gårdhaver og orangeri, mange opholdsmuligheder og med afvekslende dagslysindfald, som skaber en tæt samhørighed med vejrlig og årstider. Bygningen bliver placeret på grunden, så et haveanlæg kan laves direkte i forbindelse med huset.
Hospicebygningen, der får et bygningsareal på ca. 2.750 kvm., kommer til at indeholde mange muligheder og funktioner. Beboerstuerne og opholdsarealerne, der er kernen i hospice, giver fine muligheder for både privathed og fællesskab, og for at familie og pårørende kan være tilstede.
Hospice vil selvsagt rumme plads til pleje, palliativ behandling, men også køkken, administration, gæsteværelser, køkken-alrum, musikstue, bibliotek og et reflektionsrum.
Med dette projekt får Hospice Djursland en moderne og meget smuk og funktionel bygning som ramme omkring den vigtige hospiceopgave, slutter Claus Hornemann.

Kilde: Grenaa Bladet

sof


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam