Roendeportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Sommermusik 2006 runder af med Jazz

Sommermusik-programmet 2006 der er tilrettelagt af Kulturhuset Pavillonen i samarbejde med spillestederne og med støtte fra Grenaa, Ebeltoft og Nørre Djurs kommuner, åbnede med Concert By The Sea på Kattegatcentret den 25. juni, og slutter onsdag den 9., og torsdag den 10. august med glad sommerjazz.

Det er en gruppe af kendte og dygtige musikere, der fremtryller liflige jazztoner, mens hajerne langsomt svømmer forbi, og solen går ned og aftenen sænker sig over Kattegat.
Orkestret består af Butch Lacy, Niels Vincentz, Henrik Petersen, Caroline Skriver, Jakob Buchanan og Bo Jacobsen.
Musikken starter kl. 20.00 og Kattegatcentret tilbyder en tapas-anretning med ost, pølse og brød til en pris af 150 kr. incl. adgang til koncerten. Koncertbilletten andrager 100 kr. Billetter incl. anretning købes senest onsdag den 9. ds. kl. 12.00.

Burgundia Jazzband
Sølballegaard, Fuglsø, slutter sommermusikken af med besøg af Burgundia Jazzband fredag den 11. august og lørdag den 12. august. Fire gange tidligere har vi oplevet dette fremragende jazzorkester, og vi glæder os meget til hele to afteners genhør med masser af glad, traditionel jazz. Det 6 mands store orkester spiller »de god gamle kendinge« og nyere melodier, der ofte er udført i deres helt egen charmerende fortolkning. Entre til koncerten, der begynder kl. 21.00, er 85 kr., men fra kl. 19.00 tilbydes en musikbuffet, der er fremstillet af kokken og havebrugsforfatteren Anemette Olesen, til en pris af 155 kr. Her er bestilling nødvendig på telefon 86 35 24 16.

Kilde: Grenaa Bladet

sof


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam