August måneds udstiller er kunstneren Carsten Nash, der er uddannet på Kunstakademiet i København og Kunstakademiet i Istanbul, Tyrkiet. Han er født i 1946 i Frederiksværk, og fast tilknyttet kunstner hos Galleri Jarsbo.
Carsten Nash har haft en mængde seperatudstillinger, og deltaget i mange samlingsudstillinger her i landet men også udlandet har haft bud efter hans kunst, ja så langt borte som Japan har han været repræsenteret på Nagajrama Museum i Saitama og Tagaya Museum i Tokyo. Han har modtaget en lang række stipendier og legater.
Carsten Nash har som kunstner og menneske altid været nysgerrig og hurtig til at sætte sig ind i nye problemstillinger. Siden halvfjerdserne har hans kunstneriske udtryk skiftet scenografi. Indholdet har dog altid signaleret varme og livsbekræftende følelser som er så typiske for ham som kunstner. I en lang række udstillinger i Norden har hans kunstneriske intentioner spejlet både leg og alvor. Han har den sjældne egenskab at formå at afpasse sit udtryk i det omkringliggende miljø, lavmælt men samtidig farvestærkt og humoristisk.
Kombinationen af det spontane og gennemtænkte figurative giver en hel fantastisk oplevelse, som besøgende i Djurslands Bank kan glæde sig til.
Kilde: Grenaa Bladet
sof