Økonomichef Hans Jørgen Laursen, Nørre Djurs Kommune var udsat for megen festivitas den 1. august hvor han kunne feje sit 40 års jubilæum som ansat i kommunen.
 Borgmester J.P. Jellesen overrækker dronningens fortjenstmedalje.
|
Mange var mødt op for at fejre jubilaren, der siden sin indtæden i det kommunale, som 16 årig kontorelev, i den dengang nye sammenlægnings- kommune, bestående af 7 sognekommuner på Nord-Djursland, har haft flere stillinger. Først 3 års elevtid, herefter var han 5 år i bogholderiet, 13 år som sekretær i skole- og kulturafdelingen, et par år på borgmesterkontoret og de sidste 17 år økonomichef. I den nye Norddjurs Kommune har Hans Jørgen Lauersen fået stillingen som chef for borgerservice.
Borgmester J. P. Jellesen ønskede jubilaren tillykke, og bemærkede, at jubilaren var et glad og udadvendt menneske, der samtidig indeholdt en god portion optimisme, der altid siger sin mening og er stærkt skriftlig formulerende. Egenskaber, der har været god brug for i kommunen, der til tider havde lavvande i kassen. Du har altid passet godt pÃ¥ pengene, og været vellidt af medarbejderne. Borgmesteren ønskede Hans Jørgen Lauersen tillykke med hans nye stilling i den kommende storkommune, hvorefter han overrakte dronningens fortjenstmedalje i sølv – for lang og tro tjeneste.
Kommunaldirektør Mogens Caspersen ønskede også tillykke med jubilæet, og takkede for mange års godt samarbejde.
Kilde: Grenaa Bladet
sof