I fredags gik endnu en film over Kinos lærrede, som havde danmarkspremiere, nemlig »Superman Returns«.
Kort fortalt handler filmen om den manglende hjælp Verden har haft siden Supermans mystiske forsvinden fem år tidligere. Omfanget af forbrydelser er både steget i Metropolis og resten af verden, men det er intet at regne mod de spektakulære forbrydelser, som Lex Luthor har planlagt. Han er netop blevet løsladt fra det maximum security fængsel, der skulle have været hans hjem resten af livet. Nu er han i gang med at udføre sin hidtil mest djævelske plan, der går ud på at bruge Supermans mest avancerede våben til at skaffe sig umådelige værdier og uindskrænket verdensomspændende magt.
Superman vender tilbage efter søgen efter sin plads i universet, men meget er ændret bare pÃ¥ de fem Ã¥r. Lois Lane, Daily Planets stjernereporter, og Supermans store kærlighed, er kommet videre med sit liv, siden Superman forsvandt uden et ord. Hun har endda vundet Pulitzer Prisen for sin artikelserie »Hvorfor verden ikke har brug for Superman« – hun har ogsÃ¥ fÃ¥et en søn og er blevet forlovet.
Alligevel ser Supermans skæbne ud til at være uløseligt forbundet med Metropolis, og da hans blik møder Lois´ for første gang i fem år, ved han, at denne planet, med alle sine forskellige, men dybest set gode mennesker, er hans sande hjem. Og med Luthors plan, der sættes i gang kort efter Supermans tilbagevenden, har verden aldig haft mere brug for hjælp end lige nu.
Kilde: Grenaa Bladet
sof