Dansk Land Rover Klub afholder i disse dage landsarrangement og 30 års jubilæumsfest. Location er markerne omkring Ebeltoft Zoo & Safari, hvor omkring 1000 Land Rover entusiaster ligger i Camp.
Dagene er gÃ¥et med forskellige aktiviteter, hvor det primære formÃ¥l er at have det sjovt, at styrke sammenholdet og ikke mindst – at bruge, udnytte og benytte bilens evner i terrænet optimalt! Det betyder, at aktiviteterne ofte er temmelig ekstreme, som fredagens »Trophy« er et godt bevis pÃ¥.
Dagens Trophy består af 12 hold, som skal forcere en bane på i alt 12 aktiviteter. Hvert hold får én time til hver aktivitet. På hvert hold er der 5 biler med en driver og en co-driver i. Holdene kæmper om præmierne fra Land Rover og ikke mindst Trophy-stenen! Holdene startede kl. 09.00 fredag morgen og var ved redaktionens slutning ikke færdige endnu.
Som eksempel på aktiviteterne kan nævnes kørsel op og ned ad meget stejle skrænter, hvortil der benyttes tekniske hjælpemidler som spil og jordanker og hvor driverens evner til at køre i ufarbart terræn, sættes på en ekstrem prøve. En anden aktivitet går ud på at bygge en tømmerflåde for derefter at køre en Land Rover op på den, få det hele i søen og bugsere den dyrebare last til den anden side af søen.
Det hele forløber i en sjov og positiv ånd, med sved på overlæben og med masser af jord under neglene, når de store maskiner skal rundt omkring.
Dansk Land-Rover Klub (DL-RK) er en landsdækkende interesseorganisation med det formål at udbrede kendskabet til og interessen for Land Rover og Range Rover. Klubben blev oprettet i 1976 af 5 personer. I foråret 2006 var der ca. 2.500 medlemmer over hele landet.
Arrangementet har Landrover Danmark som hovedsponsor og afholdes af Region Østjylland i samarbejde med Ebeltoft Zoo & Safari. Landrover Danmark og Ebeltoft Zoo & Safari har i flere år haft et nært samarbejde, bl.a. omkring den afrikanske vildhund, der er et af verdens mest udryddelsestruede rovdyr. Ebeltoft Zoo & Safari er ikke ubekendt med Land Rover og flere af parkens ansatte er selv passionerede Land Rover kørere. I selve parken bruges Land Rover til »Land Rover Safari«, der går igennem hele parken, ud på savannerne og imellem dyrene. På denne måde fuldføres billedet af en rigtig safaritur.
Kilde: Grenaa Bladet
sof