Roendeportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Store emner på dagsordenen

Sammenlægningsudvalget har både sundhedspolitik, smømmehal, biblio­teks­struktur og Havets Hus på dags­ordenen ved mødet den 17. august.


Sundhedspolitikken bliver en af de store temaer i den nye Norddjurs Kommune. Derfor skal sammenlægnings­udvalget blandt orienteres om status på kommunens med-finansiering af sundhedsudgifterne og det store sundhedsprojekt for kommunale og private medarbejdere i Norddjurs kommune.

Et andet stort projekt, Havets Hus, er også under behandling. Visionen for Havets Hus går ud på at skabe Europas førende maritime videns- og udviklingscenter, hvor informationsteknologi, tværfaglig undervisning på alle niveauer og på tværs af landegrænser og meget meget mere skal samles i ét videnscenter. Sammenlægningsudvalget skal have en status på udviklingsarbejdet med projektet, herunder projektets indhold, økonomi, perspektiver og tidsplan.

Derudover bliver der på mødet en præsentation af forslag til biblioteks-struktur, hvor afdelingscheferne Johan Legarth og Søren Erikstrup præsenterer kultur- og udviklingsudvalgets oplæg. Placeringen af et bibliotek/borgerservicecenter i Auning kommer også op og vende.

Endelig bliver medlemmerne af sammenlægningsudvalget orienteret om den nye svømmehal i Grenaa.

Så der er nok at glæde sig til for sammenlægningsudvalget.

Kilde: Norddjurs Kommunes hjemmeside

sof


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam