Roendeportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Afskedsreception for souschef i dagplejen

Souschef Margit Heyn, ansat på Nørre Djurs Kommunes Dagplejekontor, går på efterløn d. 1. september 2006. Margits sidste arbejdsdag bliver fredag d. 25. august, og der afholdes i den forbindelse en afskedsreception samme dag kl. 9.00- 11.00 på rådhuset i Glesborg.

Alle Margits samarbejdspartnere er inviterede, og vi ser også gerne familie og venner.
Margit har været ansat på Dagplejekontoret siden den 1. september 1990. Hun har altså brugt 16 år af sit liv på at arbejde for dagplejen. Og hun har brændt for dagplejen og været en stor del af den udvikling, som dagplejen har gennemgået - specielt i løbet af de sidste 7 år.
Det er kun gået fremad siden Margit første gang trådte ind på kontoret, og allernådigst fik tildelt et hjørne af et skrivebord. Sin egen skraldespand fik hun også efter at hun havde ansøgt om det. Tiden gik og Margit fik sit eget skrivebord og sin egen telefon. Hun blev stedfortræder - et job der medførte større ansvar og medbestemmelse, senere kom jobbet til at hedde souschef. Så fik hun sin egen computer, og lærte også at bruge den. For ca. 6 år siden fik dagplejen ny leder, og vi var nu tre på Dagplejekontoret, som ret hurtigt blev et sammentømret hold.
Margit er hvad man lidt gammeldags kan kalde for en god kammerat. Hun er altid loyal og ærlig, en man kan regne med og en som får tingene gjort. Nu er der jo ingen, der er uundværlig, men at der bliver et stort tomrum efter Margit er vi to, som bliver ladt tilbage, ikke i tvivl om.
Det er altid trist at sige farvel. Vi kommer til at savne Margit, og vi tror også på, at Margit kommer til at savne os.Nu skal Margit nyde livet i hendes og Prebens nyindkøbte sommerhus ved Grenaa Strand. Vi ønsker Margit alt godt fremover.

Dagplejekontoret i Nørre Djurs

Kilde: Grenaa Bladet

sof


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam