Mad fra hele verden på én tallerken. Det er en del af menuen på Global Music Festival i den kommende weekend.
 Conny Stoffer fra Det Gyldne Krus foran pladsen på Torvet i Grenaa, hvor Det Globale Morgenbord
kan opleves på lørdag den 26. august i forbindelse med Global Music Festival-dagene i Grenaa.
Foto: Grenaa Kommune
|
Grenaa kommer til at dufte og syde - og ikke kun genlyde af eksotiske rytmer, når Global Music Festival løber af stablen her i weekenden. Hvis man har lyst til at få kildet smagsløgene på en ny måde, kan man med fordel dukke op på Torvet foran Turistkontoret lørdag fra kl. 10.00 og cirka halvanden time frem - og derved smage på Det Globale Morgenbord.
Det er kort sagt en platte med spændende mad fra Libanon, Syrien og Vietnam, og den har en beskeden pris på 30 kroner. Samtidig er der underholdning med indisk Bollywood- dans, harmonikaspil i verdensklasse og Masterdrummer - så der bliver i sandhed noget for alle sanser.
Det globale morgenborg bliver stablet på benene ved hjælp af lokale restaurationer, Integrationsrådet, elever fra Grenaa Sprogskole, og arrangørerne bag festivalen. Conny Stoffer, indehaver af Det Gyldne Krus i Lillegade, er med til at arrangere morgenbordet. Ligesom Restaurant Natali og Mongolian Barbecue, som også er med til at arrangere morgenbordet, gør hun det gratis og skal ikke tjene noget på det.
– Jeg er bare glad for være med til at hjælpe en kanonidé pÃ¥ vej. Vi vil gerne bakke op om gode lokale initiativer, og den her festival kan komme til at betyde meget for byen, mener Conny Stoffer.
Men der også en anden idé end blot det rent smagsmæssige med Det Globale Morgenbord. Nemlig dialog mennesker og kulturer imellem. Og her fungerer maden fint som afsæt for en god snak, mener Conny Stoffer.
– Vi vil gerne hjælpe med til, at folk føler sig velkomne i Grenaa, uanset hvor i verden de kommer fra. Og Det Globale Morgenbord er en oplagt mulighed til at prøve noget nyt fra andre kulturer, og fÃ¥ nogle input, man ikke plejer at fÃ¥ - og den slags er vigtigt, nÃ¥r vi mennesker skal forstÃ¥ hinanden. Det er jo næsten forudsætningen for en ordentlig integration, siger Conny Stoffer.
Kilde: Grenaa Bladet
sof