Roendeportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Ny sæson i Grenaa Politihundeforening

I sidste uge starter efterårssæsonen med indmeldelse og opstart af de forskellige hold i Grenaa Politihundeforening.

Ved introduktionen forrige søndag var der opvisning af klubbens opvisningshold. Det havde for øvrigt dagen før været til opvisning ved hundens dag i Års.
Som noget nyt kan alle nye hvalpeejere starte på undervisning, ja allerede inden de får anskaffet sig en hundehvalp, kan de komme og deltage i den teoretiske del af kurset på et hvilket som helt tidspunkt i løbet af efteråret. Teorier om hundeopdragelse vil blive gennemgået for de nybagte hvalpeejere sammen med praktiske kontaktøvelser hver søndag formiddag.
I løbet af sæsonen vil der også blive afholdt en række foredrag om hundens socialisering og afstresning. Foredragene forestås af hundeadfærdskonsulent, Susanne Toft, som også står for undervisningen af klubben hvalpehold. Susanne mener nemlig, at det er vigtigt allerede inden anskaffelse af en hvalp, at kommende hundeejere ved hvordan man omgås og forstår en lille hvalp.
Mandag aften er der undervisning af klubbens lydighedshold af øvelserne: Belønning, Byttedrift, Lineføring, Indkald, Halsgivning, Fri ved fod, Apportering, Afdækning og Spring. Dette hold afsluttet med en prøve, som giver adgang til klubbens videregående hold: Bedømmelsesholdet.
Også ved klubaftener, hvor alle interesserede kan møde frem, vil der i efteråret og vinterens løb, være emner som indlæring, adfærd, afstresning og ikke mindst emner for hundeejeren. Disse foredrag vil blive annonceret via klubben hjemmeside www.tsadata.dk/GrenaaPH og via klubbens mailliste - interesserede kan tilmelde sig maillisten på hjemmesiden.

Kilde: Grenaa Bladet

sof


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam