Gevinster og ikke kun besparelser
- Når vi snakker et minus på 55-60 millioner kroner, så bliver det altid omtalt som besparelser, altså noget negativt. Det er lige så rigtigt at tale om budgetforslag til at opnå gevinsterne ved sammenlægningen og de planlagte forbedringer, siger Torben Jensen
- Budget 2007 handler for eksempel ogsÃ¥ om en ny svømmehal i Grenaa, et bibliotek i Auning, etablering af en udviklingsafdeling, at igangsætte det nye sundhedsomrÃ¥de, midler til et ”Havets Hus” ved Grenaa Havn i samarbejde med Ã…rhus Universitet og yderligere fire frie millioner til udviklingsopgaver, forklarer Torben Jensen situationen
- Som tallene ligger nu, prøver sammenlægningsudvalget at vurdere mulighederne, så borgerne får noget godt ud af pengene. Det kan godt ende med, at vi så skal spare nogle steder. Jeg tror til gengæld også, at borgerne gerne vil have udviklingsmuligheder og så leve med nogle omprioriteringer, fortæller Torben Jensen. Naturligt afgang bidrager
Den kommende borgmester peger også på, at Norddjurs Kommune får frigjort 7 millioner kroner i 2007 ved naturligt afgang af personale, hvis stillingerne ikke bliver genbesat. Kommunen kan formentlig også hente forbedringer ved bedre indkøbsaftaler og finde penge ved at forbedre arbejdsgangene.
- Kommunernes Landsforening (KL) og regeringen mener, at kommunesammenlægningen skal give fra 3 til 7 % i rationaliseringsgevinster. Hvis det er rigtigt, så svarer bare de 3 % ved sammenlægningen faktisk til vores omtalte 55-60 millioner kroner. Kan sammenlægningen give endnu flere gevinster, åbner det nye muligheder, siger Torben Jensen Gevinster over tre år
- Jeg tror ikke, at vi kan finde alle gevinster i det første budget efter sammenlægningen. Men når alle tallene er analyseret, har vi et realistisk billede af den nye kommunes muligheder. Det kigger vi på, når budgetseminaret finder sted 31. august og 1. september. Alt tager tid, også opbygningen af en ny kommune. Måske skal vi bruge de næste tre år på at optimere mulighederne, forklarer den kommende borgmester.
Om Norddjurs Kommune får yderligere midler gennem puljen for særligt vanskeligt stillede kommuner bliver først afgjort i løbet af september. Når tallene når til 2. behandling i sammenlægningsudvalget, skulle alle tal være kendte, og borgerne kan se økonomien og serviceniveauet i Norddjurs. |