Roendeportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

DK-premiere på »Biler« i Grenaa Kino

Fredag den 1. september er der Danmarkspremiere på den nyeste computeranimerede film fra Pixar-studierne, nemlig »Biler«, der udelukkende har biler på rollelisten. Grenaa Kino er naturligvis med på listen over disse premiere-biografer.

DK-premiere på »Biler« i Grenaa Kino

Fredag den 1. september er der Danmarkspremiere på den nyeste computeranimerede film fra Pixar-studierne, nemlig »Biler«, der udelukkende har biler på rollelisten. Grenaa Kino er naturligvis med på listen over disse premiere-biografer.

Handlingen i »Biler« er som følger:

Lynet McQueen, en selvsikker, debuterende racerbil, som tørster efter sejr, opdager, at livet ikke handler om at nå målstregen, men om rejsen.



Det sker, da han til sin egen overraskelse opdager, at han er kørt af sporet i den søvnige by Kølerkildekøbing på Route 66.

Mens han venter på at komme videre til det store Stempel Cup Mesterskab i Californien, kommer McQueen til at lære byens sære beboere at kende - inklusive Sally (en lækker årgang 2002 Porsche), Doc Hudson (en årgang 1951 Hudson Hornet med en mystisk fortid) og Bumle (en rusten, men pålidelig kranbil) - som hjælper ham med at forstå, at der er vigtigere ting i livet end trofæer, berømmelse og sponsorater. Med masser af humor, action, dybfølt drama i tanken og danske stemmer fra bl. a. David Owe, Annette Heick, Ole Ernst og Lars Hjortshøj, er »Biler« en højoktan-oplevelse for publikum i alle aldre.

»Biler« har personlig betydning for instruktøren John Lasseter. Kimen til historien blev antagelig lagt allerede da han som dreng besøgte den Chevrolet-forhandler, hvor hans far bestyrede reservedelslageret, og hvor han selv fik eftermiddagsjob, så snart han fyldte 16.

– Jeg har altid elsket biler, indrømmer John Lasseter.

– I den ene Ã¥re har jeg Disney-blod, i den anden har jeg motorolie, siger han.

Konkret begyndte han og Joe Ranft at tale om en bil-historie i 1998. En dokumentarudsendelse om effekten af motorvejen for alle de små byer, der lå ved Route 66, som fulgte en mere snørklet vej gennem landet, fik dem til at researche i den legendariske landevej. Otte år senere kaster denne research altså en computeranimeret spillefilm af sig, og på fredag er der Danmarkspremiere på den i blandt andet Kino i Grenaa.

Kino i Grenaa har Danmarkspremiere på Pixar-filmen »Biler« på fredag den 1. september.

Kilde: Grenaa Bladet

sof


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam