Roendeportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

”Ny skole i Hornslet – rapporten!”

Børne- og voksenforvaltningens idéprojekt om en ny skole i Hornslet er nu endt i en rapport, som blev præsenteret for Rosenholm byråd d. 23. august på et arbejdsmøde og som udgør et kvalificeret grundlag for politisk stillingtagen.

”Ny skole i Hornslet – rapporten!”

Børne- og voksenforvaltningens idéprojekt om en ny skole i Hornslet er nu endt i en rapport, som blev præsenteret for Rosenholm byråd d. 23. august på et arbejdsmøde og som udgør et kvalificeret grundlag for politisk stillingtagen.


Baggrunden for at tale om en ny skole i Hornslet er den forventede udvidelse af Hornslet by. Flere hundrede udstykningsgrunde er planlagt og visionen for Syddjurs kommune er, at kommunen skal være den attraktive ramme for at bo, leve og arbejde midt i den skønne natur, men tæt på storbyen. Endvidere lægger visionen vægt på, at kommunens unge skal opleve, at de er godt rustet til fortsat uddannelse efter grundskolen. De skal opleve, at de lokale uddannelsestilbud og nærheden til Århus giver dem en bred vifte af tilbud. Skal Hornslet efterstræbe denne vision, er det nødvendigt at kigge på behovet for og ønskerne til en ny skole i Hornslet grundigt efter i sømmene. I øvrigt vil det nye motorvejsstykke mellem Søften og Skødstrup også blive en betydende faktor for Hornslet som bosætningssted.

I forsøg på at skue ind i fremtiden har Rosenholm Kommune traditionelt brugt befolkningsprognoser for derigennem at kunne tilpasse de fysiske rammer til fremtidige behov. Der har dog været et ønske om at supplere dette prognose- og analysearbejde med andre faktorer som normalt ikke medregnes. Ønsket om at bringe andre faktorer i spil har forvaltningen fremsat for at få et mere nuanceret billede af behovet for en ny skole i Hornslet.

Derfor indledte forvaltningen sidst i november 2005 et samarbejde med arkitekt Erik Rønde Andersen og fremtidsforsker Anne-Marie Dahl. Disse blev tovholdere på idéprojektet som afsluttedes i april 2006.

Tilgangen til projektet blev overordnet præget af tanker om fremtiden og Anne-Marie Dahl, fremtidsforsker, var derfor tilknyttet arbejdet i sin egenskab af at kunne sige noget om tendenser og forventninger til fremtiden. Den fremtid hvori en ny skole skal virke.

Forvaltningen inviterede skolefolk, institutionsfolk, fritidsbrugere og politikere til arbejdsmøder, hvor ideer, tanker, tilkendegivelser, gode råd m.m. om en ny skole i Hornslet kunne bringes frem. Rapporten er i høj grad båret af drøftelser fra disse arbejdsmøder og en stor tak for bidragene skal lyde til alle deltagere.

Rapporten videregives hermed som et kvalificeret grundlag til politisk stillingtagen. En stillingtagen som endnu ikke er foretaget, hverken i Rosenholm eller Syddjurs regi.

Udtalelse fra Torben Langballe, politisk udvalgsformand for Børne- og Kulturudvalget i Rosenholm Kommune:

Projektet vedrørende ”Ny skole i Hornslet” har gjort flot brug af borger- og brugerinddragelse i et meget visionært forløb i Hornslet. Vi taler ofte om at inddrage borgere og brugere i beslutninger til gavn for lokalomrÃ¥der. Ofte stopper det ved de officielle taler ved særlige festlige lejligheder. Her gjorde vi idé til virkelighed med et meget givende resultat. Godt at vi turde lette fra det vi kender, til den fremtid vi mÃ¥ske kan ane!

Vi ved, at der vil opstå et behov for en ny skole i Hornslet. Vi ville give den nye Syddjurs et klart signal. Vi ville lægge et spor ud. Det nye byråd og ikke mindst den nye udvalgsformand skulle nu være godt klædt på til opgaven.

For mig er det meget vigtigt - ja nødvendigt - at der tages initiativ til en ny skole i det øjeblik der sælges en ny byggegrund i Hornslet syd/øst. Det er politisk ansvarlighed - rettidig omhu.

Projektet har været karakteriseret ved et flot samarbejde med fremtidsforsker, Anne-Marie Dahl og arkitekt, Erik Rønde Andersen. Det mest visionære politiske projekt jeg har været med til. Ikke mindst takket været et fantastisk samarbejde mellem en progressiv forvaltning, almindelige dødelige politikere og engagerede borgere og brugere. Dermed et udtryk for demokrati i en meget fornem form og jeg er vildt glad for resultatet.

Jeg håber, at det vil blive modtaget som et indspark fra "dem, der ved hvor skoen trykker" Personligt er jeg glad for at have været en del af processen og ser frem til den dag hvor det første spadestik tages, til et meget fremsynet skoleprojekt - for ikke at tale om den dag det hele indvies. For det er det egentlige mål.: Snarest muligt en ny skole i Hornslet syd, der uddannelsesmæssigt stimulerer vore fremtidige borgere - unge som ældre - og sætter Syddjurs på det demokratiske og skolemæssige landkort.

Rapporten kan ses som en plancheudstilling på Hornslet skole i ugerne 36-40.

Kilde: Rosenholm kommunes hjemmeside

sof


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam