Roendeportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

El-installationsforretning i Grenaa har skiftet navn og flytter til Rugvænget i løbet af 2007

El-installationsforretningerne i ELRO-gruppen skiftede pr. den 1. september alle sammen navn til Energicon. Det er samtidig ensbetydende med, at Grenaafirma-navnene A/S Søren Jensen og DPC-Djurslands Process Control er fjernet helt med dette navneskifte. Energicon Grenaa kan endvidere se frem til at indtage et helt nyt domicil på Rugvænget i Grenaa. Det sker i løbet af næste år.

El-installationsforretning i Grenaa har skiftet navn og flytter til Rugvænget i løbet af 2007

El-installationsforretningerne i ELRO-gruppen skiftede pr. den 1. september alle sammen navn til Energicon. Det er samtidig ensbetydende med, at Grenaafirma-navnene A/S Søren Jensen og DPC-Djurslands Process Control er fjernet helt med dette navneskifte. Energicon Grenaa kan endvidere se frem til at indtage et helt nyt domicil på Rugvænget i Grenaa. Det sker i løbet af næste år.

Grunden er købt, og projekteringen af byggeriet er i fuld gang. Byggeriet placeres på den sidste store grund, der er tilbage på Rugvænget, og der bliver tale om et byggeri på en 1500-1600 m2 i ét plan. Butikkerne Punkt1 og Lysmesteren, hvor man kan købe hhv. hårde hvidevarer og belysning, flytter naturligvis med installations-afdelingen til Rugvænget, og specielt hvad butiksarealet angår bliver der tale om en pæn kvadratmeter-udvidelse.

Samtidig bliver tilkørsels- og parkeringsforholdene væsentligt forbedrede i forhold de nuværende noget indeklemte forhold i Lillegade.


A/S Søren Jensen i Lillegade i Grenaa har skiftet navn og hedder fremover Energicon. Her ses nogle af medarbejderne i firmaet, der samlet set beskæftiger 80 mand. Fra venstre ses Jan Pedersen, Jan Sørensen, John Pedersen, Susanne Hougaard, Troels Møller, Jan Sundstrup og Bjørn Johansen.

Alt rykker således ud til de nye, større og mere tidssvarende lokaler på Rugvænget, mens bygningerne i Lillegade skal enten sælges eller lejes ud. Rent mandskabsmæssigt bliver der tale om en flytning af en 35-40 mand. Energicon Grenaa hører sammen med Energicon Fjellerup og Energicon Århus og Aalborg. Jan Sundstrup står for den daglige ledelse af disse afdelinger, der samlet set beskæftiger cirka 50 ud af de alt i alt 80 medarbejdere, der er ansat i Energicon.

Udover Grenaa har man forretninger/afdelinger i Dronningborg, Randers, Fjellerup, Århus, Hobro og Hadsund samt salgskontorer i Aalborg og Hedensted.

Energicon-samarbejdet giver de enkelte forretninger mulighed for at trække på ressourcer og specialkompetencer hos de øvrige forretninger.

– Det kunne vi også før navneskiftet, men det var lidt noget rod med alle de forskellige navne vi havde før. Det syntes både vi og vores moderselskab ELRO, og derfor dette navne-skifte, så alle afdelinger fremover hedder det samme, siger Jan Sundstrup.

– Den fælles identitet kendetegner den fælles styrke, som vi har som en del af ELRO-gruppen. Samarbejdet gør os derfor særdeles fleksible og i stand til at løse meget forskelligartede og specielle opgaver. Vi tilbyder f.eks. alt fra salg og installation af hvidevarer til CTS-anlæg og komplette installationer i landbrugsbyggeri, siger Jan Sundstrup.

Byggeboomet kan man bestemt også mærke i Energicon. Opgaver er der mange af, og flere og flere spændende af slagsen tilmed.

– Blandt andet har fået lov til at lave et CTS-anlæg til Skejby Sygehus i Århus, fortæller Jan Sundstrup.

Ny farve og nyt logo på bilerne

Navneskiftet bliver synligt udadtil på den måde, at firmaets biler skifter farve fra hvid til blå - naturligvis inklusive det nye navn og logo. Montørernes arbejdstøj har naturligvis også fået et nyt Energicon-look, og så er der blevet oprettet et nyt samlende telefonnummer - 87 580 200 - omend de gamle firma-telefonnumre stadig vil kunne bruges.

– Med navneskiftet og flytningen til det nye domicil vil vi gerne opnå en højere grad af synlighed, samtidig med, at vi signalerer tro på fremtiden - både i forhold til vores egen virksomhed og til området som helhed. Nybyggeriet på Rugvænget udgør selvsagt en betydelig investering, og det havde vi jo ikke turdet, hvis ikke vi troede på en gunstig fremtid, siger Jan Sundstrup.

Lokalerne på Rugvænget bliver noget mere funktionelle for både kunder og medarbejdere end de nuværende.

– Man vil som kunde med største lethed kunne ankomme med en trailer efterspændt, og køre derfra med sine varer med ligeså stor lethed. Vare-flow’et bliver meget bedre og mere rationelt, og vi glæder os rigtig meget til at kunne slå dørene op på Rugvænget, siger Jan Sundstrup, der dog ikke tør sætte en dato på.

– Det bliver på ét eller andet tidspunkt i 2007. Sådan som byggeriet er lige nu, så vil det være halsløs gerning at sige noget konkret. Men når vi har et seriøst bud på det, så skal vi nok melde ud med det samme i forhold til offentligheden, slutter Jan Sundstrup.

Butikkerne og lageret får cirka 1200 af de nye 1600 m2, mens resten - omkring 350 m2 - vil blive udnyttet af installationsafdelingen.

A/S Søren Jensen i Lillegade i Grenaa har skiftet navn og hedder fremover Energicon. Her ses nogle af medarbejderne i firmaet, der samlet set beskæftiger 80 mand. Fra venstre ses Jan Pedersen, Jan Sørensen, John Pedersen, Susanne Hougaard, Troels Møller, Jan Sundstrup og Bjørn Johansen.



Kilde: Grenaa Bladet

sof


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam