Fredag den 15. september kl. 19.30 og nogle timer frem, skal der nok blive liv i Gjesinghus. Med både foredrag, musik, ølsmagning og pølsebord skulle der vist være lagt op til hygge for næsten alle sanser.
Vil du sikre dig en plads, så skynd dig inden tilmeldingsfristen udløber mandag. Yderligere oplysninger om tilmelding længere nede.
Jesper Mouritsen er indehaver af en spændende butik for de, der interesserer sig for øl ud over de gængse, danske mærker -
Brygshoppen i Trige ved Århus. Han er ølkender på højt niveau og det unikke belgiske øl som det brygges bl.a. på Trappist-klostre i Belgien, har hans hjerte.
Der vil blive budt på smagsprøver af mange slags og typer, man ikke møder hver dag på vore breddegrader.
Undervejs vil der være harmonikamusik ved en af egnens bedste musikanter,
Michael Kiørboe
Entre 60 kr. Pølsebord med specialiteter 40 kr.
Tilmelding senest mandag den 11. september på tlf. 86 48 41 46
Kilde: Liv i Forsamlingshusene
SC