|
Just-in-time handler om at undgå spild og bygger på filosofien om kun at producere præcis det, som skal anvendes i det næste led i et samlet produktionsforløb. Med andre ord skal der produceres præcis, hvad der er brug for, når der er brug for det og i de rette mængder.
Baseret på de to filosofier Jidoka og Just-in-Time sikrer Toyota Produktion System en hurtig og effektiv kvalitetsproduktion, som lever op til de forventninger, som kunden med rette har til produktet.
Toyota Production System blev som tidligere nævnt skabt på baggrund af Toyotas ønske om at skære ned i antallet af processer og samtidig fastholde og forbedre kvaliteten. Da oliekrisen for alvor satte ind i starten af 70’erne, bredte der sig en markant interesse i den japanske industri for Toyotas måde at styre produktionsprocesserne på, og den interesse har siden bredt sig til det meste af verden. I dag anvendes Toyota Production System med stor succes i stort set alle brancher verden over, og mange virksomheder har - belært af Toyotas succes med tilfredse kunder - yderligere indset behovet for konstant at have fokus på kundernes forventninger, behov og krav på service som en del af Lean-processen.
Hos Toyota i Danmark har man siden importstarten i 1963 arbejdet målrettet efter Toyota Production System såvel i importørleddet som hos landets Toyota-forhandlere. Toyota Danmarks massive markedsføring de seneste år med den omhyggelige og ærekære værkfører Bruce og den gæve Toyota-forhandler Ole O. er skabt på basis af Toyotas mangeårige arbejde med processer, kvalitetsnormer og med et konstant fokus på kundernes tilfredshed.
– Ordsproget om 112% i orden er i virkeligheden et udtryk for en grundig indarbejdet kultur eller holdning, som betyder, at vi hos Toyota ønsker at give vores kunder lidt mere, end de forventer, når de vælger at besøge Toyota. At vi er lykkedes, vidner diverse kvalitets-undersøgelser om, og ikke mindst i FDM’s AutoIndex skinner resultaterne af det omhyggelige, dedikerede og slidsomme arbejde hos forhandlerne igennem, fortæller René Mouritsen, presse- og informationschef fra Toyota Danmark A/S.
Et af de begreber, som knytter sig tæt til Toyota Production System og 112%, er det japanske ord Kaizen, som betyder »den evige forbedringsproces«. Holdningen bag Kaizen er, at det, man gør godt i dag, altid kan gøres en lille smule bedre i morgen. At efterleve Kaizen sikrer, at man som virksomhed ikke går i stå og stiller sig tilfreds. Der er altid noget, som kan forfines i detaljen til glæde for virksomhedens kunder og virksomheden som helhed.
Læs mere om Toyota Production System på www.toyota.dk |