|
Husbåden, der repræsenterer en værdi af 3 mio. kroner, nåede således aldrig frem til sit bestemmelsessted i Nykøbing Sjælland. Bugseringen fra Grenaa Havn blev indledt mandag eftermiddag i sidste uge. Kl. 02.00 natten til tirsdag gik det imidlertid galt, idet husbåden af ukendte årsager begyndte at synke. Slæbebåden måtte kappe slæbetrossen for ikke at ryge med til bunds, skriver Århus Stiftstidende den 14. september. |
|
|
Avisen skriver videre, at det næppe kan betale sig at hæve husbåden, selv om den er splinterny. Adm. direktør i S4, René Johansen, vurderer, at det kun vil være stålskroget, som vil kunne genbruges. Afgørelsen ligger hos forsikringsselskabet. S4 havde overdraget husbåden til firmaet Waterliving A/S, der bestiller husbådene hos S4, som så bygger dem op på basis af stålskrog fra Baltikum i en stor hal i Grenaa Erhvervspark. Overdragelsen til Waterliving skete formelt set for tre uger siden - i forbindelse med søsætningen i Grenaa Havn - og det var således også Waterliving, der havde engageret bugseringsselskabet. s4 er således slet ikke involveret i sagens videre forløb, og fortsætter således ufortrødent med de 11 husbåde, som er i ordrebogen p. t. En ny ordre er allerede i hus ifølge »Stiften «, idet ejeren af den sunkne husbåd, Glen Thomassen fra Nyk. Sjælland, allerede har meldt sig som køber af en ny husbåd hos Grenaafirmaet.
– Det er da brandærgerligt, at det skulle ske. Vi har jo lagt et stort ekstraarbejde i udviklingen af netop denne første prototype. Den eneste trøst er, at vi naturligvis stadig har vores viden og erfaringer fra dette arbejde i behold, udtaler René Johansen til »Stiften«. |