|
Foreningen Danske Regioner foreslår, at når vi får de nye store regioner skal langt færre sygehuse modtage patienter med akutte sygdomme.
I øjeblikket har 44 hospitaler en akutmodtagelse, men det tal skal skæres ned til 25.
Sygehuset i Grenaa modtager ikke længere patienter med akutte sygddomme, mens skadestuen klarer mindre opgaver. I øvrigt er skadestuen ved at blive udbygget og forventes færdig inden for et par måneder.
Formanden for Danske Regioner, Bent Hansen, der også er den nye formand for Region Midtjylland mener, at erfaringerne fra Djursland kan bruges andre steder i landet:
- Vi skal turde tænke anderledes. Folk prioriterer kvalitet højere end nærhed, siger Bent Hansen til DR. |