|
– Er du barn, og vil du gerne vise dit kæledyr frem, har du muligheden denne dag. Det kræver blot, at du tilmelder dig enten til museet eller til Østdjurs Landboungdom. Dyrene vil blive bedømt og præmieret af en dyrlæge. Vi tager imod alle dyr - undtagen kameler, elefanter og store rovdyr, siger museumschef Britta Mosdal fra Djurslands Museum, der tager imod tilmeldinger pÃ¥ tlf. 86 32 48 00.
Museet får til høstdagen også besøg af karlelauget fra Gl. Estrup, der vil tærske med plejl og slå reb efter de gamle metoder.
Den gamle smedje i Mogensgade vil også summe af liv. Smedene vil sko en hest og fortælle om deres håndværk.
Inde på selve museet vises en udstilling af bondegårde, som skolebørn i Grenaa Kommunes 0.-2. klasser har lavet. Formanden for Sammenlægningsudvalget i Norddjurs, Torben Jensen, vil uddele præmier til de flotteste. I museumsgården vil man også kunne handle i boderne med lækre økologiske madvarer. |